Close
Log Ind Opret Bruger
Graviditet og toxoplasmose
facebook pinterest twitter

Graviditet og toxoplasmose

Avatar
21 januar 2018, 15:03 sofiamanning
0
(0)

gravid, vinter, sol, solstråle

Der er flere forholdsregler, du bør overveje at tage seriøst når du er gravid.

At undgå parasitten Toxoplasmose Gondii er en af dem – læs her hvorfor.

Hvad er Toxoplasmose?

Toxoplasmose er en parasit, der lever i organiske materialer. Sygdommen kaldes også Haresyge.

Parasitten kan stamme fra bl.a. råt kød og dyre ekskrementer som fx katte- og kaninafføring.

Hvis du allerede har været smittet af parasitten, så behøver du ikke være nervøs, og det anslås, at ca. 25-27 % af alle gravide allerede haft sygdommen, ofte formentlig uden at opdage det.

Læs også: Gravid og kattebakken – hvordan skal du forholde dig?

Hvad sker der, hvis jeg har det/får det?

Hvis du som gravid ikke før har været smittet med parasitten, og du som gravid bliver smittet for første gang, kan parasitten mulighvis overføres til fostret/baby. Det er dog ikke sikkert. Af de kvinder, der smittes med Toxoplasmose i graviditeten, bliver 10% af fostrene i 13. graviditetsuge smittes, og af de kvinder, der bliver smittet med parasitten i 36. graviditetsuge, bliver 72% af babyerne smittet med parasitten.

Der er altså størst risiko for smitte i 3. trimester.

Dog er det mest risikabelt ift. medfødte symptomer på fostret størst, hvis smitten forekommer tidligt i graviditeten (1. trimester).

Hvis det sker, kan baby få øjenskader og/eller hjerneskader som væske i hjernen (hydrocephalus). Ofte fødes barnet uden symptomer. Børn med medfødt toxoplasmose har senere i livet en øget risiko for at få en aktivering af infektionen, ofte i form af nethindebetændelse i øjnene (chorioretinitis).

Det er ikke alle nyligt smittede gravide, der overfører infektionen til deres foster. Andelen af ufødte, der smittes i graviditeten, er i 13. graviditetsuge omkring 10 % og i 36. graviditetsuge 72 %. Risikoen for smitte fra den gravide til det ufødte barn er således størst i det sidste trimester og mindst i det første trimester. Til gengæld er risikoen for symptomer af den medfødte infektion større, jo tidligere i graviditeten fostret er blevet smittet.

Læs også: 5 ting du ikke bør, når du er gravid

Sådan kan du undgå at blive smittet med toxoplasmose

  • Undgå at spise råt eller ikke-gennemstegt kød
  • Det er meget vigtigt at have god hånd- og køkkenhygiejne
  • Undgå at smage på fars ved madlavning
  • Vask grønsager og frugt grundigt
  • Benyt handsker ved kontakt med jord og/eller vask hænderne grundigt bagefter
  • Undgå upasteuriseret mælk
  • Undgå direkte kontakt med kattebakke og kaninburet – lad en anden person end den gravide tømme og skolde bakken hver dag
  • Undgå at lade katten sove i din seng, og undgå at katten kommer nær dit ansigt hvis det er en udekat

Er jeg smittet?

Hvis du er i tvivl om du er smittet, kan du få foretaget en prøve his din læge. Det foregår ved en blodprøve, der måler dine antistoffer.

Symptomerne (hos en voksen) kommer omkring 2 uger efter smitning, og kan være hævede lymfekirtler i halsen, træthed, muskelsmerter, hovedpine – altså meget lig influenza symptomer. Symptomerne fremkommer især 2-3 uger efter smitten har fundet sted.

Der er også nogen, der ingen symptomer får.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er smittet, så kontakt altid din læge og bliv testet.

 

Kilde: Statens Serum Institut

 

Hvordan vurderer du denne artikel?

0 / 5. 0

Ét svar til “Graviditet og toxoplasmose”

  1. Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you. https://www.binance.com/ru-UA/register?ref=JHQQKNKN

Skriv et svar