Fødevarer du bør undgå i din graviditet
Det kan godt være lidt forvirrende og overvældende at få et overblik over, hvad man bør og hvad man ikke bør spise som gravid. Måske synes du, at det er super irriterende med alle de mange do’s and don’ts, og ikke mindst hvad du bør passe på med at spise, når du er gravid.
Men der er faktisk rigtig mange gode grunde til, at artikler som denne bliver skrevet for at oplyse, og at både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen laver disse anbefalinger.
Vi kommer her med en guideline, der forhåbentlig kan give dig et overblik over hvilke fødevarer, du bør undgå i din graviditet.
Listen over fødevarer du bør undgå eller holde igen med:
- Upasteuriserede fødevarer
- Råt eller underkogt kød
- Rå fisk
- Roquefort, blåskimmelost og andre upasteuriserede oste
- Levertran og lever
- Rå æg
- Alkohol
- Koffeinholdige drikkevarer
- Visse fisketyper
- Spirer
Nedenfor har vi udspecificeret endnu mere hvad de forskellige fødevarer gør ved din gravide krop og hvorfor du bør holde dig fra dem.
1. Upasteuriserede fødevarer
Man pasteuriserer (en varmebehandling) nogle føde- og drikkevarer for at forlænge holdbarheden uden at forringe deres smag eller næringsværdi. Ved pasteurisering dræbes eventuelle fordærvelsesbakterier, listeria og skimmelsvampe, og gør hermed fødevarerne sikre at indtage hvis du er gravid.
Dvs., at som gravid bør man helt undgå fødevarer, der er upasteuriserede.
Oste, og især bløde oste som fx brie skal du være opmærksom på. Alle danske oste er lavet af pasteuriseret mælk – så det er især de udenlandske oste, du bør tjekke.
Upasteuriseret juice og most (heri kan være E coli bakterier, salmonella mv.) bør du også være opmærksom på – fx på markeder, hvor du ikke ved, hvor god hygiejnen har været i processen og om frugten er ordentlig skyllet.
Frisk mælk fra bondegården bør du også holde dig fra – da mælken ikke har været igennem pasteuriseringsprocessen.
2. Rå fisk, kød og utilberedte fødevarer
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du som gravid og ammende spiser 350 gram fisk om ugen – heraf ca. 200 gram fed fisk.
Dog bør kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, samt børn i alderen 3-14 år, ikke spise udskæringer af de store rovfisk, da de kan have et højt indhold af kviksølv og andre tungmetaller. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun som fx tunbøffer. Ved selv et relativt lille indtag af store rovfisk kan man få kviksølv i skadelige mængder, hvilket kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner.
Læs meget mere her: Tun og graviditet
Råt kød som fx tartar og ugennemstegt kød frarådes fuldstændig, da det udgør en risiko for den gravide og for fostret for at få parasitten Toxoplasmose. Husk også at vask og skyld din frugt og grøntsager. Dette kan i værste tilfælde medføre hjerneskader på din baby.
Læs mere her: Graviditet og toxoplasmose
Skaldyr skal være varmebehandlet ved høj varme. Du skal være sikker på, at skaldyrskødet ikke er råt, så eventuelle bakterier og virus dog dræbes af høj varme. Du bør generelt undgå rå skaldyr såsom østers. Dette gælder også fx blåmuslinger, kammuslinger. Det er vigtigt, at du tilbereder både fisk og skaldyr ved enten at dampe, stege, ryge eller fryse den, og fisken skal fryses ved min. -20°C grader, så eventuelle bakterier og parasitter i fiskekødet undgås.
3. Fisken skal være varmrøget
Det er sundt at spise fede fisk som fx laks – men hvis du skal spise røget laks/ørred mv., skal det være varmrøget. I så fald er risikoen for listeria og parasitter dræbt ved varmebehandlingen. Så vent med den koldrøgede og gravede fisk til du har født.
Hvis du laver laks i ovn eller steger laks på panden, er det helt fint.
Hvis du vil spise sushi, så er der nogle helt konkrete regler, der skal overholdes ift. nedkøling af fisken til sushi. I Danmark er det lovpligtigt, at fisk til sushi bliver nedkølet til -20°C grader (en alm. fryser er normalt kun -18°C). Dette er for at dræbe evt. parasitter og bakterier, der kan give alvorlige fosterskader. Læs mere her om sushi og graviditet.
4. Koffein
Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide ikke får mere end 300 mg koffein dagligt.
300 mg koffein svarer ca. til:
- 2-3 kopper almindelig filterkaffe, pulverkaffe og kapselkaffe (1 kop = 2 dl)
- 1,5-3 kopper espresso (1 kop = 1-2 shot espresso, evt. tilsat mælk)
- 6-8 kopper sort te (1 kop = 2 dl)
- 3,75 l cola (cola indeholder 8 mg koffein pr. 100 g: 300/8 = 37.5. 37.5*100 = 3750 = 3.75 l cola)
- 3,8 dåser á 250 ml energidrik fx Redbull (indeholder 31 mg koffein pr. 100 g: 300/31 = 9.68. 9.68 * 100 = 968 ml Redbull)
Husk derudover, at det ikke kun er koffein, der findes i fx sodavand og energidrikke. Der er (rigtig) meget sukker i, som du bør holde igen med under graviditeten.
Det anbefales at du drikker ca. 2 liter vand om dagen – og her menes der ren vand, og ikke fx kaffe/the, der er vanddrivende (dvs., at du skal sørge for at drikke vand udover kaffe/the indtag).
Læs også: Drikkevarer under graviditeten – kaffe, cola, energidrik og andet med koffein
5. Levertran og lever
Du bør undgå både levertran og lever når du er gravid, da både lever og levertran indeholder store mængder A-vitamin. I store doser kan A-vitamin være giftigt, og dit ufødte barn er særlig følsomt overfor store mængder A-vitamin. Du må gerne spise almindelig leverpostej, da niveauet af A-vitamin er relativt lavt. Undtagelsen er dog de fedtfattige varianter, som godt kan indeholde meget A-vitamin.
6. Pas på listeria
Bakterien listeria kan være decideret (livs)farligt at få – både som voksen, men især også, hvis du er gravid.
Du kan undgå disse fødevarer, hvor listeria kan forekomme:
-
Kødpålæg (fx rullepølse)
- Paté (der indeholder fordærveligt kød, der kan indeholde listeria)
-
Koldrøget fisk (fx koldrøget hellefisk og koldrøget laks) og gravad fisk (fx gravad laks)
-
Færdigretter med lang holdbarhed (fx færdigretter fra madudbringningsordninger, der ikke er varmet ordentligt op, inden de bliver spist)
-
Bløde råmælksoste samt rå mælk (upasteuriseret)
Listeria er en miljøbakterie, som kan gemme sig i produktionsmiljøer i fødevarevirksomheder, og bakterien lever ved køleskabstemperatur.
Ifølge Fødevarestyrelsen kan bakterien i en fødevare være tegn på, at varen ikke har været varmet godt nok op, så de naturlige listeriabakterier ikke er blevet dræbt, da listeriabakterier dør ved en varmebehandling på 75 grader.
Symptomerne på listeria kan være diarré, opkast og influenzalignede tilstand.
7. Spirer
Du bør også undgå spirer – som fx bønnespirer, radiser, lucerne spirer, kløver og andre rå spirer.
Disse spirer er meget svære at rengøre fuldstændigt, så der kan forekomme jordbakterier og svampesporer i disse spirer. Du kan koge spirerne derhjemme, hvis du vil undgå disse bakterier.
8. Roquefort, blåskimmelost og andre upasteuriserede oste
Disse oste kan indeholde listeria-bakterier, som kan være farlige for gravide og ammende kvinder. Det anbefales derfor at undgå disse oste eller sikre sig, at de er lavet af pasteuriseret mælk.
9. Rå æg
Rå æg kan indeholde salmonella-bakterier, som kan være farlige for dig og din baby. Det anbefales derfor at undgå at spise rå æg eller fødevarer, der indeholder rå æg, såsom hjemmelavet mayonnaise eller aioli.
10. Alkohol
Alkohol kan være skadeligt for din baby og bør undgås under graviditeten og ammeperioden.
Kilde: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen
Det er vigtigt at huske, at en sund og varieret kost er vigtig under graviditeten og ammeperioden. Tal med din læge eller en ernæringsekspert for at få mere information og rådgivning omkring din kost.