Close
Log Ind Opret Bruger
Flyve under graviditet
facebook pinterest twitter

Flyve under graviditet

Avatar
5 februar 2013, 10:51 contsite1
Flyve under graviditet

Har du overvejet at tage ud at rejse og flyve under graviditet? Må du i det hele taget flyve under graviditet, og hvornår skal du have lægeerklæring på, at det er ok, og du ikke er i fare for at fødslen går i gang, imens flyet er i luften?

Mange gravide har sikkert tænkt: “Er det OK at flyve under min graviditet?” – det kan f.eks. være i forbindelse med en ferie, der skal holdes i udlandet eller bare generelt.

Hvis din graviditet forløber som den skal uden komplikationer, er der som sådan ikke nogen problemer i at flyve under graviditet, og flyselskaberne stiller som oftest ingen betingelser for at tage dig med som passager i de første ca. 28 uger under din graviditet.

Et godt råd

Uanset hvor langt du er henne i din graviditet, er der dog et godt råd, du bør følge, hvis du skal ud at flyve. Gravide ligger i en lidt højere risikogruppe for at få blodpropper – især i benene. Derfor vil det være en god ide at tage et par støttestrømper på, inden du stiger ombord i flyet og undervejs laver venepumpeøvelser (en øvelse hvor du vipper fødderne op og ned gentagne gange).
Derudover er det også en god idé, at du rejser dig op og går lidt rundt under flyveturen.

 

De sidste 2-4 uger må du ikke flyve under graviditet

Flyselskaberne ønsker ikke gravide passagerer, der har mindre end 1-1 ½ måned tilbage til forventet terminsdato.

Det er ikke fordi, at det er farligere for dig at flyve, men fordi flyselskaberne er nervøse for, at der opstår komplikationer undervejs under flyvningen som fx at du går i fødsel. Derfor skal du – hvis du ønsker at rejse i de sidste par måneder af din graviditet – forhøre dig ved det flyselskab, du ønsker at flyve med, hvilke regler de har, så du ved hvordan du skal forholde dig.

Som oftest vil flyselskabet kræve, at du går til din egen læge og får en lægeerklæring på, hvor langt du er i graviditeten, hvordan din graviditet indtil nu er forløbet, samt om du har en større risiko for at føde for tidligt.

En tommelfingerregel for, hvornår man ikke længere kan flyve uden lægeerklæring ligger omkring 36. uge, men hvis du skal på en oversøisk flyvning kan flyselskaberne forlange en lægeerklæring helt ned til din 28. graviditetsuge. Det kommer helt an på din rejse samt selskabets regler.

 

Er du i tvivl?

Hvis du er det mindste i tvivl, bør du kontakte flyselskabet så tidligt som muligt, så du også kan nå at skaffe lægeerklæringen hvis det bliver nødvendigt.

 

Tips til at rejse som gravid

Når man rejser længere tid ad gangen, kan der opstå venethromboser – nok bedre kendt som små blodpropper, som forhindrer det uiltede blod i at løbe tilbage til hjertet.

Det er en risiko, der bør tages alvorligt. Studier har bevist at risikoen for blodpropper er på 2,8 %.

I de fleste tilfælde bliver blodpropperne heldigvis opdaget i tide, og man kan fortsætte uden mén – men hvorfor løbe risikoen?

Risikoen for venethromboser som gravid er størst, når man rejser mere end 4 timer – og det er ligegyldigt om det er i tog, bil eller fly.

Tidligere antog man, at det kun var flyrejser der var kritiske, men det er ikke sandt.

En mulig løsning på problemet kan være en ny form for støttestrømper. De færreste har lyst til at anvende støttestrømper, da de føler, de ligner deres mormor.

Det gør man typisk også med de gammeldags støttestrømper, men en ny teknik har gjort, at man kan få støttestrømper som fuldstændig ligner almindelige nylonstrømper, og som kan fås i flere farver.

Strømperne er strikket, så de er tynde og åndbare og derfor også fine at have på, selvom det er varmt.

Derudover fås de i flere ”trykgrader” – dvs. nogle er strammere end andre. Hvis man skal flyve skal man fx have dem med højt tryk.

Nu kommer det hurtigt til at lyde som en reklame for de nye støttestrømper – det er det nu ikke helt.

Det er mere et kærligt tip til alle vores brugere, som snart skal på ferie – vi vil så gerne have, I kommer raske tilbage 🙂