Dit navn – dit livs overskrift

Dit navn

Navnet er en vigtig del af vores identitet. Man kan måske gå så vidt som til at sige, at man er sit navn.

I oldtiden gav man børn navne med betydningen af mod, styrke, sværd, ulv, måne eller man opkaldte dem efter helte og heltinder.

Dette gjorde man, fordi der var en tro på, at barnet ville få navnets egenskaber.

I dag er navnet ofte noget af det, forældre diskuterer mest, for navnet skal følge barnet resten af livet.

Jeg er blevet fortalt af mine forældre, at de også diskuterede, hvad jeg skulle hedde.

Min far ville have, jeg skulle hedde Kate, og min mor var fast besluttet på Jacqueline. Jeg kom til verden, og min mor hviskede bare ”Janne, hun skal hedde Janne” – så sådan blev det.

Min identitet er hængt op på navnet Janne, hvis man spørger mine nærmeste – så ville de synes, at det er forkert at kalde mig noget andet.

 

Kunstnernavn

Mange berømte personer har et kunstnernavn, men der kan være forskellige grunde til dette.

Skuespilleren Nicolas Cage, født Nicolas Coppola, valgte et nyt efternavn for at undgå sammenligninger med sin onkel, instruktør Francis Ford Coppola.

Omvendt kan personer, der ønsker at modtage udbytte af deres familiemæssige forbindelser tage den pågældende persons for- eller efternavn.

Grunden til at få et kunstnernavn kan også være for at beskytte ens familie eller for at bygge et bestemt image; tag for eksempel Lady Gaga.

Læs mere om navne: Stjernernes bizzare børnenavne

 

Navneskift

Det er ofte en af de tre følgende grunde, der gør, at nogen vælger at skifte navn.

Den første grund er, at man gifter sig og tager partnerens efternavn.

Den anden grund er, at navnet ikke føles rigtig – at man på en måde ikke føler sig som en Emma.

Den sidste grund er en slags frigørelse fra ens ”gamle” liv.

Det kan for eksempel være ved en kønsskifteoperation eller fordi man har været igennem en proces og ikke synes at navnet passer på det ”nye” jeg.

Sidst i mine teenageår og op i tyverne, havde jeg, som så mange andre unge, en identitetskrise. Jeg vidste ikke rigtig, hvem jeg var, eller hvad andre forventede af mig.

Jeg syntes heller ikke, at Janne passede på mig og ville gerne skifte navn. Dengang var jeg sikker på, at det ville svare på alle de spørgsmål, jeg havde til livet.

Det tog mig lidt tid og hjælp fra familien at forstå, at det var en del af at blive voksen, og til sidst forstod jeg, at Janne bare var blevet ”voksen” ( – Tja, helt voksen bliver jeg nok aldrig..)

Se: de mest populære navne 2012

 

For nogen føles det mere rigtigt at skifte navn.

Har du, eller har du overvejet at skifte navn. Hvis ja, hvorfor?