Babyshower: 6 gode idéer til lege
Du skal snart holde babyshower for din søster eller veninde, og hvad skal en sådan dag indeholde for den gravide. Det kan arrangeres på mange forskellige måder og det er kun fantasien der sætter grænser. Der findes mange forskellige sjove babyshower lege og aktiviteter, som kan føre til mange smil og grin. Er du i tvivl om hvilke lege eller aktiviteter der skal planlægges, og vil du gerne være sikker på at det er noget den gravide også synes er sjovt, så har vi samlet lidt forskellige forslag til gode lege, som passer til alle gravide.
Gæt mavens størrelse
En garnnøgle eller anden lignede snor gives til alle deltagere, som skal prøve ud fra øjemål, at gætte den gravides omkreds omkring maven. Når alle har klippet det stykke af snoren, som de mener passer perfekt omkring den gravides mave, så skal der måles omkring maven. Den der kommer tættest på, er vinderen. I kan evt købe en lille gave til vinderen.
Gæt bleens fyld
Det her er en af de lidt mere grænseoverskridende babyshower lege. Så hvis din gravide veninde eller søster er til det grænseoverskridende og elsker chokolade, er denne leg virkelig sjov for alle. Du skal bruge:
1. 3-5 forskellige slags chokolader
2. Samme antal bleer
3. Læg hvert stykke chokolade i hver ble og smelt det i mikrobølgeovnen eller i ovnen
4. Den gravide skal nu gætte ved at dufte og måske smage hvilke slags chokolade i bleen, der er tale om.
Læs også: 9 fantastiske gaveidéer til den gravide
Quiz med fokus på den gravide
En quiz er altid en god idé og har du tiden til det, så er det sjovt både for den gravide og gæsterne. Du skal først beslutte om quizzen skal omhandle generelle spørgsmål om graviditet og baby, eller om den skal henvende sig udelukkende til den gravide, så alle spørgsmål er personlige og kun om hende. Du skal bruge:
- Kahoot er et must have. Det er et quizprogram, hvor du nemt kan oprette spørgsmål på forhånd og deltagerne er med via en App, som kan downloades nemt i App store.
- En skærm
- Deltagernes egne smartphones
Baby tips og lotto
Det er en klassisk gætteleg, som de fleste gange er til stede ved et babyshower. Legen går ud på, at alle skal gætte på babys fødselsdag, vægt og længde. Det bliver alt sammen skrevet ned på et papir med navn på alle deltagere, som den gravide får med sig hjem. Når baby så kommer til verden, kan den nybagte mor se tilbage på en fantastisk dag og tjekke hvem fra babyshoweret der kom tættest på fødselsdag, vægt og længde.
Download “Baby tips og lotto” dokument
Mor eller far Quiz
Denne leg er ret enkel. Du skal lave en række spørgsmål om hvem der gør hvad først i forbindelse med babysankomst. Det kunne fx være:
- Hvem skifter den første ble?
- Hvem står mest op om natten?
- Hvem bliver den mest strikse med opdragelsen?
- Hvem kommer baby til at ligne mest?
Deltagerne og den gravide skal have alle spørgsmål og besvare dem sådan som de mener, at det bliver når baby kommer. Det samme skal far har gjort på forhånd. Til sidst holder man alles svar op imod hinanden og finder ud af hvor man tror mest på far eller mor.
Smag på babymad
Det her er en af de rigtig sjove – og lidt ulækre babyshower lege, synes mange. Den kræver kun lidt forberedelse og indkøb. Legen går ud på, at den gravide går bind for øjnene og skal derefter smage på forskellige babymad færdigretter, fra supermarkedet og gætte på hvad der er i. Hun kan også give babymaden point ud fra hvad hun synes der smager bedst.