3. Fødsel – det bliver ikke mindre vildt!

                          Så kom lillesøster Birla, 40+6, d. 8/5 kl. 00:25 ❤️

Som med mine 2 forrige graviditeter, kendte lillesøster heller ikke til datoen for lejekontraktens ophør.

Jeg forventede at nå til overtidsundersøgelse 41+0 og gå i gang efter hindeløsning, som med de 2 ældste. Men lillesøster havde sine egne veje.

Et forhøjet blodtryk gjorde, at jeg blev hevet ind til tjek allerede 40+4, hindeløsning blev forsøgt, men med ordene “du er lukket som en østers!”.

Det var en lørdag og lægen på vagt besluttede sig for, at jeg grundet mit blodtryk skulle igangsættes med det samme.

Jeg nåede lige at advisere mormor, der passede de store, om at hun bare kunne blive, men så kom lægen tilbage og sagde at der var overbelægning, så jeg måtte vente til søndag morgen.

Jeg havde en nem 3. graviditet foruden blodtrykket, så mig gjorde det ikke så meget. Velvidende at dette også var sidste graviditet, tog vi hjem og jeg nød en sidste nat med Birla i min mave, velvidende at lige om lidt, ville vi være en familie på 5.

Jeg blev indlagt til igangsættelse, med Angusta piller, søndag morgen kl. 7:45. Jeg havde 2 cm. livmoderhals og var kun lige 1 finger åben, da jeg fik første pille.

Dagen gik langsomt! Det var 22 grader, strålende solskin og mormor sendte billeder hjemmefra af en hyggelig tur på legepladsen, med de 2 store. Eller store og store, Balder vores ældste var 1 måned fra at fylde 4 og Disa 3 uger fra at fylde 2.

Min mand og jeg hyggede os og jokede med, at det var sidste hotelophold for kun os 2, for en stund – og i øvrigt det første siden Balder blev født. Efter 4 piller blev jeg undersøgt igen, men der var ikke sket nogen synderlig forandring.

Hun hev hindene frem så godt hun kunne, hvilket også satte gang i kraftigere plukveer. Jeg fik yderligere 2 piller, og så tog min svoger os med på rundtur i de hemmelige gemakker på OUH, så vi kunne få den gode udsigt med.

En tur til 15. etage måtte da give lidt ?(Han er læge på sygehuset)

Det gjorde det. Veerne tog til og kl. 21 var de opmærksomhedskrævende og kom med 3 minutter imellem af 1 minuts varighed. Jeg blev undersøgt igen kl. 21:45 og hun kunne konstatere at jeg var 4 cm. og i aktiv fødsel.

Hun var dog noget forundret over, at jeg endnu var i stand til at kaste med jokes, når vi nu var så langt i forløbet. Men min mand og veninde måtte fortælle hende, at der skulle noget mere til, før det ville stoppe.

Min mand fik også fortalt, at jeg jo var den glade tosse, der nu havde ventet i 9 mdr. på at få lov til at ligge på fødebriksen igen, alt imens han bare glædede sig til at det var overstået. Jeg fik vrisset tilbage, at jeg stadig glædede mig.

Ved en fejl fik hun prikket til hinderne og plask, så gik vandet, midt i sengen på svangre afdelingen – på en 4-mands stue. ?Eftersom jeg tidligere har født hurtigt, efter at have fået prikket hul på vandet, løb hun stærkt for at få fat på fødegangen nedenunder.

Jeg var med i kendt JM-ordning, men de var desværre på hjemmefødsel, så jeg måtte køres på fødegangen på almindelig vis. Det gjorde bestemt ingenting, for vi fik en fantastisk oplevelse med en super kompetent, glad, humoristisk og effektiv JM.

Da vi ankom på fødegangen kl. 22:12, blev vi mødt af en assistent, som pænt spurgte om hun kunne hjælpe mig med noget, indtil JM var på stuen. Jeg bad pænt om lattergas, hvortil hun spurgte om jeg kendte til brug og bivirkninger. Jeg skyndte mig at sige det her var 3. gang og jeg bare meget gerne ville have den maske ?

Det fik jeg og søde Birthe var meget gavmild i forhold til blandingsforholdet mellem ilt og lattergas ?Da JM ankom på stuen fik jeg klyx, og da det var overstået, tog tingene fart.

Veerne var hyppige og blev kraftigere og kraftigere. Birlas hjertelyd blev påvirket og der blev lagt caputelektrode og trykmåler, samt saltvandsdrop til mig. Hun undersøgte mig, stadig 4 cm.

Hun kunne ikke rigtig finde ud af at rotere ned i bækkenet, så efter akupunktur nåle i lænd og foran, blev jeg bedt om at stå og JM ville lave rebozo. Jeg var ikke meget for det, da jeg fra tidligere ved at det gør pænt naller, det der med at finde vejen ned ?

Jeg kom op på briksen igen kl. 00:15, hvor hun ville tjekke og “så kan vi bestille en epi hvis det er”. Jeg har hende mistænkt for aldrig at have haft planer om en epi…. Hun undersøgte, sagde pænt “jeg er ikke så flink nu”, jeg råbte i masken og hun konstaterede at ja, nu føder vi ?

Og det gjorde vi så! I den mest akavede stilling på lejet, med ben i alle ender og kanter og så kom der ellers en lille tyksak, der bare gerne ville ud – kl. 00:25 er hun født, lidt over 2,5 time fra at de konstaterede aktiv fødsel.

Hun fortalte mig bagefter, at da hun undersøgte mig var jeg faktisk kun 6 cm., men Birla lå som stjernekigger. Ved at “trække til” og åbne de sidste 4 cm., fik hun hende til at vende sig og så gik det jo så bare rigtig stærkt.

Jeg er glad for, at jeg først fik forklaringen bagefter, for for dævlan, lige da det stod på, var jeg MEGET glad for at jeg ikke skulle føde igen! Det gjorde nuller naller på en helt anden måde end jeg havde prøvet tidligere, og der kom mere end bare almindelige råbe-lyde ud af min mund.

JM havde lige inden Birla kronede, fat i mit lår og låste mit blik, hvorefter hun sagde “du skal samarbejde nu, der er ikke noget valg”. Hertil var mit svar: “Jeg skal ikke samarbejde om noget som helst!” – og så var hovedet ude ?

Birla målte 53 cm. og er en stor pige på 4155 g.

Efter fortællingen om de sidste 4 cm., var jeg overbevist om, at jeg denne gang var revnet fra A til Z, men jeg slap nådigt igen i denne omgang og kunne gå fra fødestuen, uden så meget som en hudafskrabning ?

Vi blev overflyttet til barselsgangen grundet mit blodtryk, men efter nogle timers søvn var det faldet så meget, at vi fik lov at tage hjem. Efter et par timers afslapning hjemme på sofaen, hentede farmand de 2 store søskende.

De var ellevilde og elskede deres søster fra første sekund – og det gør de stadig.

Jeg elsker at være gravid og at føde er det vildeste! Jeg kunne gøre det 10 gange mere. Men manden er færdig med fødebrikse og jordemødre, så Birla er rosinen i vores lille børneflok.

Og selvom jeg drømmer om flere babyer og fødsler, så har vi jo heldigvis fået den perfekte børneflok, vi drømte om.

Skrevet af Karen

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.