Close
Log Ind Opret Bruger
Moderkagen under graviditeten: Dét skal du vide
facebook pinterest twitter

Moderkagen under graviditeten: Dét skal du vide

Redaktionen
6 april 2021, 08:22 Redaktionen

Indhold i artiklen

Hvad er en moderkage?

Moderkagen er et organ der udelukkende tjener én funktion, nemlig at bistå en graviditet. Det fascinerende er, at moderkagen er et midlertidigt organ som opstår i samme øjeblik som et æg befrugtes, og efter barnets fødslen vil moderkagen selv blive født. Moderkagens opgave igennem graviditeten er at danne en barriere mellem moderen og babyens blod og transportere affalds- og næringsstoffer gennem denne. Efter fødslen (hvor moderkagen enten selv kommer ud eller ved lidt hjælp fra jordemoder) kan livmoderen begyndte at trække sig sammen til dens oprindelige størrelse. 

Placeringen af moderkagen har betydning for, om man kan mærke liv i maven eller ej. Fra uge 20-22 begynder man typisk at kunne mærke babyen bevæge sig, men hvis man har en foranliggende moderkage (hvor moderkagen er placeret ud mod maveskindet) kan det være sværere at mærke bevægelserne fra barnet.

Problemer med moderkagen

Det er ikke altid en graviditet går fuldstændig efter bogen, og moderkagen kan byde på nogle udfordringer undervejs. Læs med herunder hvor vi kommer nærmere ind på nogle af dem.

Forliggende moderkage

Forliggende moderkage, også kaldet placenta prævia, betyder at moderkagen har sat sig fast i den nederste halvdel af livmoderen, så den dækker, delvist dækker eller berører kanten af livmoderhalsen. En lavtliggende moderkage er ret almindeligt tidligt i graviditeten, men efterhånden som graviditeten udvikler sig, trækker moderkagen sig som regel opad. Selv om den bliver i nederste halvdel af livmoderen, vil den sjældent forårsage alvorlige problemer, medmindre den rent faktisk berører livmodermunden. Hvis den gør det, kan der opstå komplikationer sidst i graviditeten og under fødslen. Jo tættere moderkagen sidder på livmodermunden, jo større er risikoen for alvorlige blødninger.

Tegn og symptomer på forliggende moderkage

De mest almindelige tegn på forliggende moderkage er smertefri blødninger, efterhånden som moderkagen trækker sig væk fra den udspilede lavere del af livmoderen. Nogle gange opstår blødningerne før uge 28, men oftest forekommer de mellem 34. og 38. uge. Blødningen er som regel frisk, opstår spontant, kan være både let eller kraftig og der er hverken smerter eller ømhed i underlivet. Det kan dog også udløses hvis du hoster, overanstrenger dig eller hvis du har haft samleje. Som regel holder blødningerne op, for at vende tilbage senere i graviditeten. Det er ikke altid man viser symptomer, og i nogle tilfælde opdages det ved en rutinemæssig ultralydsscanning eller når du går i fødsel.

Behandling af forliggende moderkage

I de fleste tilfælde af forliggende moderkage vil problemet løse sig selv før fødslen, og derfor er behandling sjældent nødvendigt. Har man derimod fået konstateret forliggende moderkage og oplever blødning i løbet af graviditeten, vil man blive indlagt til et sundhedstjek af mor og baby. Skulle blødningen vise sig at være meget let eller holde op vil lægerne tit foretrække at vente og se hvad der sker. Herefter bliver man indlagt til aflastning og overvejet. Er blødningerne væk i en uges tid og er omstændighederne optimale kan man få lov til at komme hjem. Det vigtigste er, at prøve at udskyde fødslen indtil 36. uge for at sikre at barnets lunger er modne nok. Er de det, kan forløsningen ske ved kejsersnit for at nedsætte risikoen for massive blødninger. Viser der sig tegn på livsfare hos enten barn eller mor inden dette tidspunkt, vil barnet selvfølgelig blive forløst inden 36. uge, også selvom det betyder at barnet bliver født for tidligt.

Hvis man får konstateret forliggende moderkage henover livmodermunden planlægges der fødsel ved kejsersnit. I de tilfælde hvor man ikke finder tilstanden før fødslen og hvis der ellers ikke er andre komplikationer, kan man gennemføre en almindelig vaginal fødsel.

Moderkageløsning

For 0,5-1% af alle gravide vil moderkagen løsne sig fra livmodervæggen før den bør, og det sker i løbet af den sidste halvdel af graviditeten. Det giver smerter i livmoderen og kan vise sig som blødning. Ilttilførslen svækkes når moderkagen begynder at løsne sig, og i de alvorlige tilfælde hvor den løsner sig fuldstændigt vil man foretage et akut kejsersnit.

Fastvokset moderkage

Nogle gravide vil opleve at få en fastvokset moderkage som ikke kan blive født på normal vis. Årsagen til det skal findes i, at moderkagen under graviditeten har vokset sig fast i livmoderen i stedet for livmoder-slimhinden. Der kan både være tale om at enkelte dele af moderkagen sidder fast, eller at den hele gør det. I de tilfælde hvor moderkagen har sat sig fast vil man kirurgisk fjerne den efter fødslen. Ved en vaginal fødsel foregår indgrebet gennem skeden, hvor det ved kejsersnit foregår gennem det eksisterende snit.

Rester af moderkagen efter fødsel

Det er ikke unormalt at bløde efter en fødsel, og der kan være flere årsager til det sker. Noget af det første man mistænker er, at livmoderen ikke trækker sig rigtigt sammen, men der kan også være tale om f.eks. rifter eller at blodet har svært ved at størkne. En helt anden årsag kan være, at der sidder rester af moderkagen tilbage i livmoderen som man skal have fjernet. For at fjerne resterne vil kvinden blive bedøvet mens indgrebet står på, medmindre der er tale om kraftige blødninger hvor man tit vil vælge fuld narkose.

Moderkagebiopsi

Er der mistanke om at ens baby kan have kromosomfejl kan man foretage en moderkagebiopsi. Mistanken kan bunde i at der er alvorlige arvelige sygdomme i familien, at risikoen for Downs Syndrom er forøget eller at der er misdannelser på scanningsbillederne. Selve biopsien foregår med en tynd nål der stikkes gennem maveskindet. At få foretaget denne biopsi øger risikoen en smule for en uønsket abort.

Hvorfor spiser nogle moderkagen?

Det har måske ikke gået din næse forbi, at nogle kvinder vælger at spise moderkagen efter fødslen, men hvad skal det egentlig gøre godt for? Flere amerikanske eksperter har været ude og kommentere på de positive effekter af moderkagen. De fremhæver bl.a., at moderkagen:

En af eksperterne, den amerikanske gynækolog Dr. David Ghozland, gør dog opmærksom på, at de forskellige positive effekter af at spise moderkagen ikke er dokumenterede af Lægemiddelstyrelsen i USA. Han peger dog samtidig på, at det er en meget udbredt praksis hos pattedyr at spise moderkagen, og at det derfor ikke bør betegnes som unaturligt hos mennesker. Vigtigt er det dog, at sikre sig at moderkagen er ordentligt forarbejdet – i USA tilbyder firmaer at frysetørre moderkagen, hvorefter den laves om til piller, og her er det naturligvis yderst vigtigt, at det foregår i et sterilt miljø.

I Danmark er det nok endnu de færreste, der har sat tænderne i deres egen moderkage, men en del vælger dog at få den med hjem fra hospitalet, f.eks. for at grave den ned ude i haven og plante et smukt træ ovenpå.