Børneopgaver – sådan får du børnene til at hjælpe mere til

Trine Jakobik Kolding har skrevet bogen ”Overskud i familien – 149 konkrete tips til mere familietid i hverdagen”.

Hun giver her sin erfaring om børnepligter og en nemmere hverdag med mere nærvær og samling af familien.

Inddrag børnene og hjælp dem 

”Tit er det hurtigere at gøre tingene selv i stedet for at vente på, at børnene får ryddet op, pakket skoletaske, dækket bord osv.”.

”Hvis jeg alligevel skal sige det ti gange, inden de kommer i gang, kan jeg lige så godt bare gøre det selv.”

Disse citater stammer fra deltagere ved nogle af mine foredrag for travle børnefamilier.

Og jeg forstår dem godt! Især når jeg igen og igen – uden resultat – har bedt mine børn om at rydde op efter sig eller blive færdige med morgenrutinerne.

Så får jeg også spontant lyst til bare at gøre det hele selv, så vi kan komme ud af døren.

En anden mulighed er også at blive irriteret og opremse alle de ting, de skulle have gjort og slutte af med: ”Og kan I så se at komme i gang!”.

Desværre virker denne metode meget sjældent. Sommetider får sådan en salut endda den modsatte effekt, hvilket min ene søn heldigvis er god til at minde mig om:

”Mor, stop! Du stresser mig,” replicerede han, da jeg i ren og skær irritation var kommet til at bede ham om at gøre tre ting på én gang.

Sådan føltes det i hvert fald i hans hoved, mens jeg blot syntes, jeg havde gjort ham en tjeneste ved at minde ham om alle de ting, han manglede.

Når vi vil have børnene mere på banen i forhold til de huslige pligter, kræver det en investering af tid fra vores side.

For det tager tid for dem at lære fx at holde orden. De skal udvikle evnen til at strukturere og dele større opgaver op i mindre bidder.

De skal huske rækkefølger og systemer. Og de skal øve sig i at holde fokus på det, de er i gang med.

Læg dertil alle de øvrige kompetencer, vores børn skal tilegne sig i dagligdagen.

Med tanke på hjernens funktionsevne i forhold til korttidshukommelsen og multitasking, er det vel ikke så mærkeligt, at de sommetider (eller ofte) bliver afledt, går i stå eller helt glemmer, hvad vi har bedt dem om.

Ligeså vel som vi voksne kan have gavn af systemer, struktur, lister og skemaer, vil også børnene kunne drage fordel af nogle hjælpemidler undervejs. Mere om det senere i kapitlet.

Hvorfor er det så vigtigt, at børnene hjælper til?

I dette uddrag af bogen ”Overskud i familien – 149 konkrete tips til mere familietid i hverdagen” har jeg valgt at fokusere på, hvordan man involverer sine børn.

For netop her findes et kæmpe potentiale til at slå mange fluer med et smæk! Når alle i familien hjælper til, bliver vi hurtigere færdige med pligterne eller de huslige opgaver, om man vil, og dermed skaber vi mere tid til at være sammen i familien.

At udføre pligterne kan også i sig selv være en måde at være sammen på, og samtidig hjælper vi børnene til at blive mere og mere selvhjulpne.

En mor til fire børn formulerer det således:

”Til at begynde med tager det naturligvis tid at holde børnene fast på, at de skal gøre nogle ting selv, men efterhånden som de lærer, at forældrene ikke er en slags tjenere, som render i rumpen på dem og sørger for orden, så bliver der overskud på kontoen til, at forældrene kan gøre hyggelige ting med børnene.

Som ekstra bonus bliver børnene også i stand til at fungere andre steder, og de lærer, at man kan finde sine ting, hvis man har ryddet op og lagt dem på plads, sidst man brugte dem.

Jeg nyder, at børnene hjælper til og tager en lille del af ansvaret. For det betyder, at jeg får tid til at lave mange flere hyggelige ting sammen med dem.”

Til forældremøde i 1. klasse på mine børns skole havde en af lærerne en meget fin betragtning over forældrenes høje serviceniveau:

”Jeg har lagt mærke til, at mange af jer bærer jeres børns tasker hele vejen ind i klasselokalet.

Jeg er sikker på, at I gør det for at være venlige og måske også, fordi det gerne må gå lidt stærkt om morgenen.

Blot vil jeg bede jer tænke over, at hver gang I gør noget, som jeres barn godt kunne have gjort selv, holder I dem tilbage i deres udvikling hen i mod at blive mere selvhjulpne og selvstændige børn.”

Børneopgaver handler altså ikke kun om at skabe en mere hensigtsmæssig balance og fordeling af opgaver i hjemmet.

Det handler også om at støtte børnene i deres udvikling på vej mod at kunne flere og flere ting selv og dermed også hjælpe dem til at øge deres selvværd.

Børn kan faktisk godt lide at hjælpe

Børn elsker fra naturens side at hjælpe, og de elsker at blive involveret og få tildelt ansvar, et ansvar som naturligvis skal matche deres aldersniveau.

Vores adfærd som forældre er altså afgørende for, hvordan arbejdsfordelingen i hjemmet bliver.

Jo mere vi involverer dem og lader dem hjælpe til, jo bedre rustet er de til hverdagen uden for hjemmet, og jo mere hjælp får vi også selv derhjemme.

Derfor er jeg fortaler for børnearbejde i positiv forstand. Lær børnene, at de er en del af familien og hjemmet, og at de har et medansvar.

What’s in it for me?

Når jeg underviser på effektivitetskurser i virksomheder og organisationer, taler vi ofte om vanens magt.

At ændre adfærd ved at begynde at handle anderledes eller stoppe med at gøre noget bestemt kræver tid og ressourcer.

Vi skal igen og igen minde os selv om den nye vane, og særligt i en travl hverdag kan det være krævende at holde fast i beslutningen.

Mennesket er så viseligt indrettet, at vi med stor sandsynlighed ikke får indarbejdet nye vaner, med mindre vi kan se, at en ændret adfærd giver os et større udbytte end det, vi har nu.

Og selv da kræver det en indsats. I bund og grund starter alle nye vaner og adfærdsændringer med det simple spørgsmål:

What’s in it for me?

Vi er nødt til at starte med motivationen for at kunne mobilisere ressourcerne til at gøre noget nyt.

Derfor er det en god idé at starte med at kigge på udbyttet – ikke blot for dig som forælder, men især for børnene, som jo er dem, der skal begynde at hjælpe (mere) til.

Pligter lyder bare ikke sjovt

TV2 Øst optog i starten af 2013 en programrække under overskriften ”Børnemanualen”.

En af udsendelserne handlede om børnepligter, og sammen med tv-værten besøgte jeg en familie i Nakskov med en pige og en dreng på henholdsvis otte og ni år.

Forældrene har ad flere omgange forsøgt at få børnene til at hjælpe mere til derhjemme, men hver gang er initiativet løbet ud i sandet efter blot et par dage, fordi forældrene med deres egne ord ikke har været gode nok til at holde fast.

Da vi træder ind i huset, er børnene nysgerrige, men også forbeholdne ved udsigten til at skulle have pligter.

”Det lyder kedeligt,” samstemmer de, og jeg må jo give dem ret. Pligter er faktisk et ret kedeligt og også negativt ladet ord.

Se, hvilke definitioner Gyldendals Den store danske og Wikipedia byder på:

Pligt er den motivation, som ikke styres af lyst, men af det, som kræves af den enkelte for at realisere andres velfærd eller egen – senere – lykke. Pligt er altså grundlaget for social adfærd.

Pligt er det, som man er moralsk eller juridisk bundet til at gøre, dvs. hvad man bør gøre.

Man får jo heller ikke selv en ubændig trang til at kaste sig over de mange pligter.

Min mand og jeg havde en interessant diskussion om pligter og motivation, da vi for nogle år siden indførte en fast plan for, hvem af os der gjorde hvad.

I kapitel 1 kan du genopfriske, hvordan vi har fordelt opgaverne efter lyst- og rimelighedsprincippet.

Da jeg havde skrevet alle opgaverne ned på en oversigt, som i indkøringsfasen kunne hænge på køleskabet, foreslog jeg, at vi kunne kalde den Nem hverdag for at minde os om, hvordan hverdagen nu ville blive nemmere og mere overskuelig. ”

Hvorfor skal den ikke bare hedde pligt-listen, det er jo det, den er?” var min kære husbonds rationelle svar.

Ja, sådan er vi så forskellige, og vi fandt da også et kompromis, vi begge kunne leve med.

Med til historien hører, at vores gode nabo kom forbi kort tid efter, at listen var kommet op og hænge på køleskabet.

Med et snuptag hev hun listen ned og forsvandt ind til sig selv. Vi stod begge og kiggede forvirret efter hende, mens vi undrede os over, hvad der foregik.

Kort tid efter kom hun tilbage med listen, som nu var lamineret, for som hun sagde, mens hun blinkede til min mand:

”Jeg ville bare være sikker på, at den ikke pludselig gik i stykker!”.

Under en større oprydning for nylig fandt jeg listen, som stadig er i flot stand takket være naboens snarrådige lamineringsøvelse.

Fra pligter til mere familietid

Hos familien i Nakskov startede vi med at undersøge, hvilken motivation der lå bag ved ønsket om i højere grad at indlemme børnene i de forskellige gøremål.

Mor og far var ikke i tvivl om, at de ville få en bedre hverdag og ende ud med mere tid, energi og overskud, hvis alle familiemedlemmer bidrog.

For de to børn var det straks sværere at få øje på deres udbytte. Deres fokus lå på de kedelige pligter, de nu skulle udføre, indtil snakken faldt på, hvad den ekstra tid, der ville blive frigjort, skulle bruges til.

Vi udstyrede dem med papir og tusch og bad dem skrive ned hver for sig, hvad de kunne tænke sig at bruge familietiden til.

Dernæst lavede forældrene en aftale med børnene om, at når de havde udført opgaverne, kunne de hver dag vælge en aktivitet fra listen.

Nogle aktiviteter kunne selvfølgelig kræve lidt forberedelse og nemmere gøres i weekenden.

Men med de to lister blev det meget konkret for børnene, hvordan de kunne få mere af den gode familietid sammen.

Og det virkede! Familien sendte følgende mail et par måneder senere:

”Det går rigtig fint med pligterne, og ungerne bliver også betalt tilbage med cykelture, matador og puslespil.”

Min erfaring er, at et godt og nødvendigt sted at starte er, at man afdækker familiemedlemmernes motivation og deres udbytte.

Naturligvis skal børnene også vide, at alle familiemedlemmer bidrager til og har et medansvar for at skabe en god hverdag, og at alt ikke bliver serveret på et sølvfad.

Når det er sagt, vender jeg stadig tilbage til motivationen, for de fleste af os bliver motiveret af guleroden frem for af pisken.

For de voksne kan dele af motivation være, at for hver gang du investerer tid i at hjælpe dine børn til at hjælpe mere til og blive mere selvhjulpne, venter et stort afkast i den anden ende, når du ikke længere skal gøre det hele selv.