Ringorm – Svampeinfektion i huden

Af privatpraktiserende læge Trine Erichsen

Ringorm er en svampeinfektion i hudens øverste lag forårsaget af den gruppe af svampe, der kaldes dermatofytter. Det har altså intet med orm at gøre.

Tilstanden er en helt ufarlig og almindeligt forekommende lidelse hos børn.

Sådan får man ringorm

Ringorm er smitsomt og kan smitte fra menneske til menneske ved direkte hudkontakt med inficeret hud.

Svampeinfektionen smitter også fra dyr til mennesker, og man kan få ringorm ved at røre eller kæle med et dyr, der er smittet med ringorm.

Ringorm findes blandt andet hos hunde og katte, men også hamstere, marsvin, køer, heste og grise kan få det.

Derudover kan infektionen sprede sig via eksempelvis håndklæder, tøj og sengetøj, som en smittet person eller et smittet dyr har været i berøring med.

Børn med (kæle)dyr har øget risiko for at udvikle ringorm, men også børn med nedsat immunforsvar kan have øget risiko for at udvikle infektionen.

Endelig har børn med børneeksem større risiko for at få ringorm fordi huden er mere modtagelig for infektion hos denne patientgruppe.

Ind imellem kan der ses små udbrud i daginstitutioner og skoler.

Sådan ser ringorm ud

Ringorm starter som en lille få millimeter stor plet på huden. Efterhånden breder pletten sig til en centimeter stor rund eller oval ring med rødlig, ru og skællende kant (kaldes randzone).

Udslættet vil typisk klø. Kløen kan være alt fra let til kraftig, men udover dette er barnet vanligvis ikke generet af eller påvirket.

Ofte kan man se, at huden i midten af ringormen klarer op, bliver lysere og kan se næsten helt normal ud, eventuelt kan der ses en fint skællende hudoverflade.

Udslættet kan bestå af en eller flere ringe ved siden af hinanden, som eventuelt vokser sammen eller helt overlapper hinanden.

I typiske tilfælde er der et varierende antal – fra ganske få til adskillige ringe forskellige steder på huden.

Størrelsen på de enkelte ringe kan variere fra millimeterstore røde pletter til mere klassiske ringorme, som har en diameter på flere centimeter.

Sådan stiller lægen diagnosen?

Ofte kan lægen stille diagnosen alene ud fra udslættets karakteristiske ringformede udseende. Lægen vil måske spørge til, om barnet har været i kontakt med (kæle)dyr.

Lægen kan vælge at tage et svampeskrab (skrabe lidt hud af udslættets overflade) og se nærmere på det i et mikroskop.

Man kan også sende en hudprøve ind til nærmere undersøgelse og dyrkning for svampe på et speciallaboratorium med henblik på artsbestemmelse.

Er ringorm farligt?

Svampeinfektionen er en almindeligt forekommende og helt ufarlig lidelse. Det har intet med orm at gøre.

Infektionen bør dog behandles, da der kan være risiko for infektion med bakterier oveni svampeinfektionen.

Ringorm forsvinder sædvanligvis hurtigt ved korrekt behandling.

Behandling af ringorm

Hvis barnet kun har en enkelt eller få ringe på huden, kan det let behandles med en svampedræbende creme.

Man skal smøre på selve ringormen og cirka 2 cm udenfor.

Sædvanligvis skal der behandles i et stykke tid efter at udslættet er forsvundet og det kan tage nogle uger før huden ser helt normal ud igen.

Nogle svampecremer kan fås i håndkøb på apoteket, mens andre fås på recept hos lægen.

Følg lægens eller apotekets anvisninger vedrørende behandling nøje.

Er der mange ringorme, skal barnet behandles med en tabletkur mod svamp, som lægen udskriver på recept.

Smittekilden til ringormen bør også fjernes. Hvis smitten er overført fra dyr, bør dyret derfor også behandles.

Hvad kan du selv gøre?

Kontakt lægen hvis ringormen breder sig trods din egen behandling, hvis der er mere end to ringorme eller hvis du er i tvivl om, hvad barnet fejler. Følg læge eller apoteks anvisninger for behandling nøje.

Ringorm fra hund, kat eller kanin

Har barnet haft kontakt til kæledyr er det en god ide at undersøge dyrene for ringorm (hudpletter hvor pelsen mangler ).

Har dyret ringorm bør det undersøges og behandles af en dyrlæge.

Undgå i det omfang det er muligt berøring med dyr eller personer, der er smittet, og vær omhyggelig med håndvask efter kontakt med smittede personer eller dyr.

For at reducere smitterisikoen er det en god ide at undgå deling af personlige ting som håndklæder, tøj og så videre.

Af Trine Erichsen, læge

Kilde Lægehåndbogen