Nældefeber – Udslet hos børn
Af privatpraktiserende læge Trine Erichsen
Nældefeber (urticaria) er et kraftigt kløende udslæt som især er hyppigt hos børn.
Udslættet består af flade, let rødlige hævede områder (’nælder’) i huden og minder om det udslæt man kan få efter at have rørt ved en brændenælde.
Der kan være mange årsager til nældefeber, men ofte finder man ikke nogen forklaring.
Man kan få udslættet overalt på kroppen, men det er især hyppigt på ryg, brystkasse og på områder hvor tøjet sidder stramt.
En sjælden form for nældefeber (angioødem) kan medføre hævelse i ansigtet, svælg og mundhule. I sådanne tilfælde bør man straks søge læge.
Sådan bliver barnet smittet
De præcise mekanismer bag nældefeber er ikke fuldstændig klarlagt. Udslættet opstår ved, at bestemte immunceller i huden frigiver stoffet histamin.
Histamin gør hudens små blodkar utætte og det medfører hævelse. Kløen opstår fordi histaminet irriterer hudens nerveender. Udslettet kan være akut eller kronisk.
Hvis udslættet har varet mere end 6 uger kalder man det for kronisk nældefeber.
I størstedelen af tilfældene finder man ikke den præcise årsag til udslettet, og det har også mindre betydning, da langt de fleste børn blot får et enkelte eller få tilfælde af udslættet.
Enkelte børn plages af tilbagevendende udlslæt, og her må man prøve at afklare, hvad der udløser nældefeberen.
Både akut og kronisk nældefeber kan være udløst eller forværret af infektion (især hyppigt hos børn), overfølsomhed (reaktion på mad, drikkevarer eller medicin), kemisk påvirkning eller allergi.
Hos nogle opstår udslættet ved fysisk påvirkning af huden såsom kulde, varme, tryk eller udsættelse for sollys.
Insektstik, brandmænd og visse plantearter indeholder kemiske stoffer, der kan fremkalde udslettet.
Symptomer på nældefeber
Nældefeber begynder typisk med kløe i huden. Efter kort tid opstår udslættet, som kan variere fra små knopper til store blegrøde, hævede områder i huden.
Det er karakteristisk for udslettet at de enkelte elementer svinder igen indenfor 24 timer, samtidigt med at der eventuelt kommer nye til et andet sted på kroppen.
Kløen er ofte meget udtalt og kan forstyrre barnets søvn. Udslettet forsvinder sædvanligvis efter 1-3 døgn.
Ved kronisk nældefeber vedbliver udslættet i længere tid.
En særlig men mere sjælden form for nældefeber er ’angioødem’.
Ved denne type er hævelsen ofte mere diffust udbredt i underhuden og kan involvere øjne, læber, tunge og øvre luftveje med risiko for at åndedrættet bliver påvirket.
Man bør derfor straks søge lægehjælp. Angioødem kan i yderst sjældne tilfælde være arveligt.
Læs også: Allergi hos små børn
Er udslettet farligt?
De fleste tilfælde af nældefeber forløber fredeligt og generne kan dæmpes med antihistamin.
Får man voldsom udslæt, utilpashedsfornemmelse eller hævelser i mund eller luftveje bør man straks kontakte lægen.
Sådan stiller lægen diagnosen
Lægen vil ofte kunne stille diagnosen ud fra sygehistorien og det karakteristiske udslæt.
Et enkeltstående kortvarigt og ukompliceret tilfælde af nældefeber udredes vanligvis ikke nærmere.
I tilfælde af vedvarende nældefeberanfald, eller ved tilbagevendende nældefeber bør man kontakte lægen med henblik på at blive undersøgt.
Tag eventuelt et billede af udslættet som kan vises til lægen, hvis udslættet er forsvundet når man kommer til konsultation.
Afhængig af sygehistorien kan lægen vælge at foretage supplerende udredning, herunder blodprøver eller undersøgelser for allergi eller henvise til nærmere undersøgelser hos en speciallæge.
Behandling af nældefeber
Et nældefeberanfald kan behandles med antihistamin, som lindrer kløe og mindsker hævelsen.
Nogle antihistaminer fås i håndkøb, andre på recept. Man bør rådføre sig med lægen eller apoteket med henblik på at få et lægemiddel med færrest mulige bivirkninger og størst mulige effekt.
I sværere tilfælde kan lægen vælge kortvarigt at ordinere binyrebarkhormon tabletter.
Det kan du selv gøre
En vigtig del af behandlingen af nældefeber er at undgå den udløsende årsag, men det er desværre kun muligt hos mindretallet af patienterne.
I langt de fleste tilfælde finder man ikke årsagen.
Vær opmærksom på fysiske faktorer, medicin eller visse fødevarer, der kan udløse anfald.
Af Trine Erichsen, læge
Kilde Lægehåndbogen
