Kyssesyge (Mononucleose) – Kraftig halsbetændelse

Af privatpraktiserende læge Trine Erichsen

Mononucleose – populært kaldet kyssesyge, er en virusinfektion med Epstein-Barr-virus (EBV), som især rammer børn og teenagere / unge voksne.

Sygdomsbilledet er præget af en kraftig halsbetændelse med høj feber og hævede lymfeknuder på halsen.

Kyssesyge medfører dog også infektion andre steder end i halsen, blandt andet i lever og milt.

Kyssesyge kan medføre betydeligt træthed, som kan vare ved flere måneder efter at selve infektionen er overstået.

Kyssesyge og smitte

Mononucleose har fået tilnavnet ’kyssesyge’ fordi Epstein-Barr-virus findes i og overføres ved udveksling af spyt.

Smitte sker derfor via kontakt med for eksempel legetøj, drikkekrus og andet, der kan være påført spyt.

Sygdommen kan naturligvis også smitte via kys (heraf navnet kyssesyge), men smitte kan også ske indirekte via små dråber / partikler af virus i luften.

Virus inficerer en bestemt type hvide blodlegemer og ved hjælp af disse kan den sprede sig til resten af kroppen, især lymfeknuder, milt og lever.

Der går vanligvis 4-7 uger fra barnet er smittet til det bliver sygt, men perioden inden sygdom kan også være kortere.

Et barn med kyssesyge kan smitte andre børn i op til flere måneder efter, at sygdommen er startet.

Har barnet først haft mononukleose, er det beskyttet resten af livet, man får kun mononukleose én gang i livet.

Læs også: Møblerne i vuggestuen smitter dit barn

Symptomer på kyssesyge

Omkring halvdelen af den voksne befolkning har været inficeret med EBV, men kun få har været syge.

Langt de fleste smittes som børn og får ingen, eller kun ganske milde symptomer, der ikke umiddelbart kan skelnes fra en hvilken som helst anden øvre luftvejsinfektion.

Symptomgivende mononukleose ses oftest hos teenagere eller voksne.

Mononucleose starter typisk med et influenzalignende billede (almen utilpashed, træthed, madlede, hovedpine, ondt i muskler og led samt let feber).

Efter nogle dage (eventuelt 1-2 uger) stiger temperaturen og der opstår rødme, hævelse og ondt i halsen.

På mandlerne kan der ses hvidlige belægninger, der kan være ledsaget af dårlig ånde.

Hævelsen i halsen kan blive så udtalt at det medfører snøvlet tale (’kartoffeltale’) eller endda snorkende vejrtrækning.

Lymfekirtlerne på halsen og måske endda i armhule og lyske hæver op og bliver ømme.

Lever og milt kan blive forstørrede og medføre mavesmerter.

Omkring 5 % udvikler et forbigående nældefeberlignende udslæt på kroppen og der kan være hævelse omkring øjnene. Sygdomsbilledet er ofte også ledsaget af udtalt træthed.

Hos de fleste er symptomerne væk efter cirka en måned, men træthedsfølelsen kan vare ved i flere måneder hos nogle patienter.

Sygdomsforløbet

Mononukleose har oftest et godartet forløb. Omkring halvdelen af patienterne får forbigående forstørrelse af lever og milt på grund af betændelse.

Mere alvorlige komplikationer ses hos færre end 5%. Blandt de mest frygtede men relativt sjældne komplikationer er (0,1%), at milten kan gå i stykker.

Dette er grunden til at man anbefaler at undgå sportsgrene der indebærer risiko for slag eller spark mod maven indtil man er helt rask igen.

Graden af lever og miltforstørrelse bestemmer hvor tilbageholdende man skal være og man bør derfor rådføre sig med sin læge.

I sjældne tilfælde kan hævelsen i halsen blive så udtalt at det kan føre til vejrtrækningsbesvær eller spiseproblemer.

Patienter med nedsat immunforsvar kan få svære komplikationer til mononukleose.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen får typisk mistanke om mononukleose på grund af det karakteristiske og langvarige sygdomsbillede.

Der findes forskellige laboratorieundersøgelser som kan bruges til at diagnosticere mononukleose, heriblandt hurtigtests (monospot).

Testen kan dog være negativ, hvis den tages tidligt i forløbet af mononukleose. Lægen kan også tage en blodprøve som undersøger antistoffer i blodet.

Der tages som regel også blodprøver for at vurdere i hvor høj grad leveren og resten af kroppen er påvirket af infektionen.

Af og til tager lægen også en hurtig test for almindelig halsbetændelse med streptokok bakterier.

Dette gøres primært for at vurdere hvilken sygdom der er tale om.

Dog kan man i sjældnere tilfælde godt have både streptokok halsbetændelse og mononukleose samtidig.

Hvordan behandles mononukleose?

Da mononukleose er en virusinfektion er der ingen specifik medicinsk behandling. Behandlingen består derfor i at lindre symptomerne.

Oftest vil lægen anbefale, at barnet tager den med ro så længe sygdommen står på, nogle dages sengeleje kan være nødvendigt.

Smertestillende medicin kan bruges kortvarigt efter aftale med lægen.

Alkohol og sport

Vanligvis frarådes fysisk krævende aktivitet (tunge løft, spring, kontaktsport med risiko for spark, slag osv.) i 8 uger på grund af risikoen for at milten kan gå i stykker.

Alkohol frarådes så længe man er syg eller så længe der er leverpåvirkning.

Hvad kan du selv gøre?

Sørg for at barnet får rigeligt at spise og drikke. Afklæd barnet hvis der er temperaturforhøjelse.

En øm og smertende hals kan lindres med flydende kost eller varme drikke.

Da vejrtrækningen kan blive besværet af hævelsen kan det hjælpe at hæve barnets hoved.

God håndhygiejne anbefales for at reducere smitterisikoen.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Søg akut lægehjælp hvis barnet har problemer med at trække vejret!

Søg læge hvis barnet virker slapt og du har dårlig kontakt med det, hvis barnet ikke vil drikke og ikke kan tisse, hvis barnet har mavesmerter eller kraftige smerter andetsteds eller hvis du er bekymret eller utryg over situationen.

Af Trine Erichsen, læge

Kilde Lægehåndbogen