Lussingesyge – Den 5. børnesygdom

Af privatpraktiserende læge Trine Erichsen

Lussingesyge (erythema infectiosum) kaldes populært for den femte børnesygdom.

Det er en infektion ledsaget af et karakteristisk udslæt. Årsagen er et virus med navnet ’Parvovirus (B19)’.

Lussingesyge er meget almindelig, og ses især hos børn i alderen 3-8 år, men man kan få sygdommen i alle aldre. Ofte ses små epidemier med sygdommen i eksempelvis institutioner.

Sygdommen har sædvanligvis et meget mildt forløb og efterlader livslang immunitet, men kan være problematisk for ikke immune gravide, da der er risiko for at overføre sygdommen til fosteret.

Hvordan får man lussingesyge?

Lussingesyge smitter igennem luftbårne dråber af virus som findes i luften, for eksempel fra spyt, nys og hoste, eller ved direkte hånd-til-hånd kontakt.

Der går omkring 1-3 uger fra barnet er udsat for smitte til det bliver sygt.

Sygdommen er smitsom i ugen før udslættet optræder, men når udslættet først er til stede er barnet ikke længere smitsomt.

Børn har altså ofte smittet hinanden allerede inden der kan ses symptomer på sygdommen.

Læs også: Børnesygdomme de første år

Symptomer og forløb

Lussingesyge er vanligvis en mild sygdom som kan inddeles i forskellige faser.

Inden udslættet bryder ud kan der være et par dage med almen sygdomsfornemmelse som hovedpine, feber og ondt i halsen, eventuelt ingen eller kun beskedne forkølelsessymptomer. En del har også ledsmerter.

Denne første fase følges typisk af en tilsyneladende sygdomsfri periode på 7-10 dage. Herefter kommer det karakteristiske udslæt.

I begyndelsen ses et højrødt udslæt på barnets kinder. Området omkring munden er blegt og udslættet ser næsten ud som om barnet har fået en lussing (heraf navnet Lussingesyge).

Nogle børn kan have lidt feber i denne fase af sygdommen. Enten samtidig eller efter få dage spreder udslættet sig til skuldre, arme, den øverste del af kroppen og eventuelt lårene.

Farven aftager efterhånden og udslættet flyder sammen i et netlignende mønster på huden.

Udslættet klør ofte og varer op til en uge, hvorefter det vanligvis forsvinder.

I de efterfølgende uger kan udslættet dog komme og gå flere gange.

Faktorer som fysisk aktivitet, varme / kuldepåvirkning med flere kan fremprovokere udslættet på ny.

Komplikationer

Hos langt størstedelen har lussingesyge et mildt forløb uden komplikationer. Ofte er der ingen eller kun få symptomer. Enkelte kan opleve mere langvarige symptomer fra leddene.

Patienter med blodsygdomme kan få mere alvorlige symptomer fordi virusset angriber de blodproducerende celler i knoglemarven.

Lussingesyge gravid

Infektion med Parvovirus (B19) under graviditet kan i nogle tilfælde føre til alvorlig sygdom hos fosteret og i værste fald spontan abort eller fosterdød.

Er du gravid og mistænker, at du kan være smittet med Parvovirus bør du søge læge med henblik på at få taget en blodprøve.

Man får kun sygdommen én gang i livet. Har man tidligere haft Lussingesyge er der altså ikke grund til bekymring i forbindelse med graviditet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen Lussingesyge kan sædvanligvis stilles ud fra sygehistorien og det karakteristiske udslæt. Sygdommen forekommer typisk i små epidemier.

Blodprøver kan afgøre, om en person har haft sygdommen eller ej og om der er infektion med Parvovirus på det tidspunkt hvor blodprøven blev taget.

Hvordan behandles lussingesyge?

Lussingesyge går over af sig selv efter nogle dage og skal derfor ikke behandles.

Det er ikke muligt at vaccinere mod Lussingesyge.

Ikke immune gravide der mistænker at være blevet smittet med Parvovirus (B19) bør søge læge med henblik på at få taget en blodprøve, der kan afklare, om man for nyligt har været udsat for smitte.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Kontakt altid lægen med det samme hvis barnet virker sløvt!

Kontakt lægen hvis barnet har feber og ikke drikker, hvis der er feber > 39 ºC hos et barn under 2 år eller hvis du er usikker eller i tvivl om hvad barnet fejler.

Kontakt lægen hvis du er gravid og har været i kontakt med et barn med Lussingesyge.

Lægen kan tage en blodprøve, der kan afklare om du er blevet smittet med Parvovirus.

Hvad kan du selv gøre?

Lussingesyge smitter før det karakteristiske udslæt bryder ud, men er ikke længere smitsom når udslættet først er til stede.

Det kan derfor være svært helt at forebygge smitte.

God håndhygiejne og grundig håndvask kan i et vist omfang medvirke til at forebygge smitte.

Af Trine Erichsen, læge

Kilde Lægehåndbogen