Forskningsprojekt vækker håb om tidligere diagnosticering og behandling af børn med medfødt hjerneskade

Medfødt hjerneskade – også kaldet Cerebral Parese (CP) – er ved at blive undersøgt (jan. 2018) af en ny forskningsmetode fra Elsass Instituttet i København.

De fleste hjerneforskere er enige: Skal indsatsen over for medfødte hjerneskader CP forbedres, skal diagnosen falde så tidligt i livet som muligt.

Og netop dét kan denne nye forskningsmetode fra Elsass Instituttet med al sandsynlighed medvirke til. Forskerne har ved hjælp af bl.a. muskelaktivitetsmålinger undersøgt omkring 70 spædbørn, som ikke umiddelbart var mistænkt for at have hjerneskader. Og resultaterne er interessante:

Små babyer er særligt sensitive

Undersøgelsen indikerer nemlig, at spædbørn i alderen 2-5 måneder gennemgår en særlig sensitiv periode, hvor de udviser såkaldte fidgitive bevægelser – små roterende bevægelser af fx hænder. Bevægelser, der indikerer en normal udvikling.

Et hjerneskadet barn vil med stor sandsynlighed ikke udvise samme bevægelser, fortæller forsker på projektet, Anina Ritterband-Rosenbaum.

– Nu forstår vi det fysiologiske grundlag for fidgitive bevægelser, der gør det muligt i fremtiden at planlægge behandling og intervention hos børn med hjerneskade meget mere effektivt, påpeger Elsass-forskeren og uddyber:

– Vi har fundet en anden form for neural aktivering – et større samspil mellem hjerne og muskel i den periode sammenlignet med andre perioder af ens liv. Det er vigtigt, så man tidligt kan gribe ind over for babyer med hjerneskade, og derved mindske følgerne mest muligt, understreger hun.

Hjælp til CP-behandlere

Forskerne har undersøgt babyerne ved hjælp af videoobservation og måling af signaler fra hjerne og muskler. Nu håber de, at metoden kan medvirke til, at hjerneskader opdages, når børn er så små som 2-5 måneder gamle. Det er langt tidligere, end tilfældet er i dag, hvor hjerneskader typisk først diagnosticeres, når barnet er mellem 1-2 år.

Desuden er nervesystemet i den tidlige fase særligt påvirkeligt, hvilket giver håb om at opnå bedre behandlingsresultater. I bedste fald kan en tidlig indsats sikre et minimum af kognitive og motoriske følger. Det kan fx betyde bedre gangfunktion eller tale.

Selve metoden tager kun omkring 10 minutter at effektuere. Forskerne arbejder stadig på at videreudvikle den ved rekruttering af et stort antal raske babyer (som ikke er i risiko for udvikling af hjerneskade) i alderen 0-18 måneder. Babyerne skal indgå i kontrolmaterialet for derved at standardisere og validere metoden. Det er deres håb, at den engang i fremtiden kan hjælpe fagfolk.

Læs også: Babyer i alderen 0-18 mdr søges til forskningsprojekt.

– Jo tidligere en hjerneskade detekteres og behandles, jo større er chancen også for, at fagpersoner sparer tid og ressourcer på den lange bane, understreger Anina Ritterband-Rosenbaum.

Man anslår, at der årligt fødes ca. 100 børn med hjerneskader.

De fleste hjerneforskere er enige

De fleste hjerneforskere er enige: Skal indsatsen over for medfødte hjerneskader som CP forbedres, skal diagnosen falde så tidligt i livet som muligt.
Og netop dét kan en ny forskningsmetode fra Elsass Instituttet med al sandsynlighed medvirke til. Forskerne har ved hjælp af bl.a. muskelaktivitetsmålinger undersøgt omkring 70 spædbørn, som ikke umiddelbart var mistænkt for at have hjerneskader. Og resultaterne er interessante:

– Nu forstår vi det fysiologiske grundlag for fidgitive bevægelser, der gør det muligt i fremtiden at planlægge behandling og intervention hos børn med hjerneskade meget mere effektivt, påpeger Elsass-forskeren og uddyber:
– Vi har fundet en anden form for neural aktivering – et større samspil mellem hjerne og muskel i den periode sammenlignet med andre perioder af ens liv. Det er vigtigt, så man tidligt kan gribe ind over for babyer med hjerneskade, og derved mindske følgerne mest muligt, understreger hun.

Kilde: Elsass Instituttet