Feberkramper – sådan takler du dem
Et barn, der får feberkramper for første gang, skal på skadestuen med det samme!
Det er meget ubehageligt syn, men barnet får meget sjældent mén af det. Det forekommer hos 6-7% af alle børn, og især hos børn fra 6 måneder til 3 år (kan sjældent ses hos børn op til 5-6 år). Har et barn først én gang haft feberkramper er risikoen for flere anfald sandsynligt.
Feberkramper kommer af en brat stigning eller fald i temperatur, og kan være alt fra små ryk i arme og ben til et decideret krampeanfald med stivhed i kroppen, fråde om munden og blålige læber.
Kramperne går normalt over efter et par minutter, men det kan virke som meget længere – er de ikke gået over efter 5 minutter er de det, som lægerne kalder for farlige kramper med risiko for varige mén.
Læs også: Den store guide til feber
Feberkramper forekommer ved 38,5° C
Normalt ses feberkramper ved en temperatur over 38,5° C, så de kan forebygges ved at afkøle barnet, når det når denne temperatur. Har barnet fået feberkramper skal han/hun køles ned, så tag tøjet af barnet og ring 112.
Feberkramper er meget ubehageligt et være vidne til. Det ser ud som om barnet er ved at blive kvalt eller har et hjerteanfald, derfor beretter mange forældre også, at det har været en forfærdelig oplevelse.
”Jeg troede mit barn var ved at dø!”.
Selvom det ser voldsomt ud, er der dog ingen grund til at være bange, for videnskabelige undersøgelser har vist, at feberkramper yderst sjældent er noget alvorligt.
For at man kan sige det, at det er feberkramper, skal barnets temperatur være over 38,0 grader. Kramperne opstår når kropstemperaturen pludseligt stiger.
De fleste kramper starter med, at barnet ikke kan kontaktes.
Samtidig bliver barnet helt stiv i kroppen, og spænder nærmest bagover i et flitsbue, armene er strakte og stive og benene er strakte.
Efter kort tid begynder armene og benene at strække og bøje i meget hurtige ryk. Som regel varer et krampeanfald fra 1 minut og op til 5 minutter.
Du skal ikke tage dine fingre ind i munden for evt. at undgå kvælning – det gavner ikke noget, og du kan i værste tilfælde risikere at skade din finger.
Bagefter falder barnet ofte slapt sammen. Nogle børn kommer hurtigt til bevidstheden igen, mens andre døser og er sløve i længere tid.
Det er ikke uvant, at din barn falder i søvn efter sådan et krampeanfald, da det er en hård, fysisk oplevelse for den lille.
En bruger på Min-Mave.dk beskriver det sådan:
“Jeg glemmer det aldrig det var så grimt. Det sad i mig længe længe efter.
Det startede en aften hvor hun græd en times tid efter puttetid. Jeg henter hende med ned i stuen, og konstaterer at hun ryster og er lidt varm. Og så sker det bare, fuldstændig stiv i mine arme, det hvide ud af øjnene og fråde om munden.
Nej hvor jeg skreg, jeg var så bange.” , skriver Karinagravid.
En anden Min-mave.dk bruger skriver:
“Det var en skrækkelig oplevelse. Jeg prøvede på ikke at panikke, men skreg efter min mand, der kom løbende og ringede 112, da han så vores søn ligge og krampe og være helt kontaktløs, stiv som et bræt med himmelvendte øjne og blive blå om munden. Vi troede et øjeblik, at vi skulle miste ham. Da han synedes ikke at kunne få luft efter et halvt minuts tid blev vi virkelig, virkelig bange. Nu er vi klar over, hvad vi skal gøre, hvis det sker igen.”
Kramperne ligner epilepsi anfald
Det vides ikke. hvorfor nogle børn får feberkramper og andre ikke får det, men det er ikke på grund af epilepsi eller anden sygdom i hjernen.
Feberkramper ligner de krampeanfald, man får ved epilepsi, men har yderst sjældent noget med epilepsi at gøre.
Hvis en forælder eller ældre søskende har haft feberkramper, er der forhøjet risiko for at barnet får feberkramper.
Hvis barnet er under 15 måneder, har under 38,5 grader i feber, ofte har febersygdomme, er arveligt disponeret eller hvis kramperne har varet over 15 minutter, er der større sandsynlighed for at barnet senere vil få endnu et anfald.
6-7 % af alle børn får feberkramper, og det er som regel i alderen 6 måneder til 5 år.
Når kramperne står på, skal du helst lade barnet være, du må ikke holde det fast, hvis barnet begynder at kaste op, skal du vende det rundt på siden med hovedet en smule nedad. Når kramperne er overstået skal du lægge barnet i aflåst sideleje / på siden, og ringe 1-1-2.
Efter et krampeanfald skal barnet altid tilses af en læge, og du skal ringe 1-1-2.