Borrelia infektion – Flåter er ikke så farlige, men pas på alligevel.

Af Overlæge Ram Dessau, mikrobiologisk afdeling

Borrelia er en bakterie som man kan blive smittet med, når man bliver bidt af en Skovflåt.

Skovflåten har 8 ben og er i slægt med edderkopper. Der findes såkaldte nymfer, som er ca en mm store og voksne flåter som er noget større.

Skovflåten lever ude i naturen eller i haver hvor der lidt fugtigt. Den findes ikke på klippede græsplæner eller intensivt dyrkede marker.

Flåten suger blod på pattedyr og fugle, der findes i skoven. Dermed kan den samle mange forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og virus.

I modsætning til andre stikkende insekter i Danmark sætter flåten sig godt fast når den skal suge blod. Det er især borrelia bakterier som overføres, men der optræder også skovflåt-encephalitis, som skyldes et virus kaldet TBE.

Overførsel af andre bakterier og virus kan ske, men det er så sjældent, at det ikke er relevant at bekymre sig om i det nordlige Europa.

Fakta om Borrelia infektion.

Borrelia bakterier findes i overalt i det nordlige Europa hvor der er flåter og den kan give forskellige symptomer.

Den mest almindelige sygdom er et rødt udslæt, som kaldes erythema migrans. Det opstår fra en til flere uger efter flåtbidet. Det spreder sig og bliver større i omkreds fordi bakterierne bevæger sig længere og længere væk fra bidstedet.

Man kan godt have lidt rødme efter flåtbidet uden at det skyldes borrelia, men det er almindelig irritation fra bidet og forsvinder efter nogle dage. Hvis der opstår rødme som kommer senere og vokser sig større end ca. 5 cm, kan du have erythema migrans på grund af borrelia og du bør søge læge.

Borrelia infektion er i almindelighed en ganske mild sygdom.

Som regel kan udslættet ikke føles og det går over af sig selv. Men dels kan det tage lang tid og dels er der risiko for at sygdommen spreder sig til for eksempel nervesystemet og bliver mere alvorlig (neuroborreliose).

Almindeligt penicillin eller tilsvarende antibiotika er effektive til at stoppe udslættet og forhindre at sygdommen udvikler sig.

Gravide og borrelia

Der er ikke påvist risiko for fostret, hvis gravide smittes. Gravide skal behandles med penicillin, som andre og der skal ikke foretages ekstra undersøgelser af fosteret.

Denne viden er ganske sikker, da den er basereret på observation i store grupper af gravide.

Hos børn

Børn bliver lidt oftere end voksne ramt af borrelia infektion. Hyppigst fra 5 til 12 år. Ofte sætter flåterne sig i ansigtet og på hovedet.

Sygdommen opdages på samme måde som hos voksne ved at man ser udslettet (erythema migrans).

Det er også sjældent hos børn at sygdommen udvikler sig neuroborreliose. Der kan for eksempel ses ansigtslammelse hvor den ene side af hovedet er slapt (facialis parese) eller en lettere form for meningitis.

Hos børn ses også en smertefri blåviolet hævelse af huden specielt på øret (lymfocytom).

Antibiotika behandling er også effektiv hos børn.

Fakta om skovflåtencephalitis (TBE)

TBE er en virus, som giver hjernehindebetændelse i modsætning til borrelia findes den i Danmark kun på Bornholm. Der er dog set to tilfælde i Nordsjælland, men ellers ikke i Danmark. TBE ses, langs kysten af det sydlige Norge og langs den Svenske Østersø kyst. Der er også rapporteret enkelte tilfælde i Skåne og i nærheden af Gøteborg.

De fleste tilfælde er mildere og man kommer sig. Men TBE er dog ganske ubehagelig, og kan i sjældne tilfælde være ganske alvorlige og vare lang tid før man bliver rask igen. Der findes ikke behandling mod TBE.

Ved hovedpine sammen med andre symptomer fra nervesystemet bør der søges læge. Der gives ikke detaljer her, men det kan kort siges, at man vil være så ubehageligt syg, at både du og dine pårørende ikke vil være i tvivl om, at lægehjælp er nødvendig.

Hvad kan du gøre?

Det vigtigste er at opdage flåten efter en tur i naturen. Den kan godt sidde bag på og i hudfolder, hvor det er svært at se, så din partner skal måske hjælpe med at kigge efter.

Især nymferne er ganske små (1 mm) og opdages ofte ikke. De fjernes bedst med en pincet eller blot ved at kradse dem væk, da de er for små til særlige flåttænger. Der vil altid sidde lidt mund-dele tilbage, det betyder ikke noget, og du skal ikke kradse dem væk, for så får du bare et lille sår.

Der er ikke smitterisiko i disse mundele. Det er bedst at opdage flåten hurtigt, da risiko for borrelia smitte er størst når flåten har siddet i 24 timer eller mere. Flåtbid er meget almindelige og de fleste flåtbid (over 99%) fører ikke til en Borrelia infektion, derfor skal du ikke gå til læge efter et flåtbid.

Man kan se tilfælde af udslæt forårsaget af borrelia, uden at man har opdaget et flåtbid. Ser du et rødt udslæt, der vokser, skal du naturligvis søge læge. Sygdom er hyppigst i sommer halvåret fra maj til september.

Sygdommene er her meget kort beskrevet. Et godt sted at søge flere oplysninger er patienthåndbogen på www.sundhed.dk, hvor der er flere detaljer om symptomer og hvornår du skal søge læge. Du kan også søge oplysning på Seruminstituttets hjemmeside (www.ssi.dk).

Der er en del bekymring omkring flåter og flåtbårne infektioner. Det har medført en mytedannelse og overdrevne forestillinger omkring borrelia og andre mulige flåtoverførte infektioner. Derfor skal du være kritisk når du læser på nettet, især om borrelia.

Man skal være opmærksom på, at der findes mange hjemmesider med spekulative og forkerte påstande om borrelia, som forklaring på mangeartede sygdomsproblemer.

Det påstås gerne, at det er baseret på videnskab. Der kan lokkes med særlige diagnostiske test og behandlinger, som ikke giver lægefaglig mening.

Desværre synes denne mytedannelse at brede sig i disse år og kan føre til svært forståelige debatter i medierne. Typisk fortæller patienter at de har borreliose, selvom de også har fået besked fra deres egen læge om, at den diagnose ikke er rigtig.

Forskning i Flåter involverer biologer og (dyr)læger da sygdom og natur mødes

Der er en bred og tværfaglig forskningsaktivitet i Norden omkring flåter og flåtbårne sygdomme. Der er et netværk af forskere; biologer, dyrlæger og læger, som samarbejder om at undersøge flåten i naturen, betydningen både for vilde dyr og dyr i landbruget samt sygdom hos mennesker.

For tiden kører et projekt støttet af EU, som fremmer det nordiske samarbejde (www.scandtick.com). Den europæiske forening for mikrobiologi og infektionsmedicin har også en netværksgruppe ((www.escmid.org/esgbor).