5 metoder jeg prøvede for at bekæmpe kolik

Forleden var jeg til børnefødselsdag i familien og mødte en kolik ramt mor til en pige på 2 måneder. Hun havde nøjagtig det samme opkogte og forvildede udtryk i øjnene, som jeg husker så godt, fra mig selv. Hun skulle til at afprøve sutteflaske med udmalket mælk efter råd fra sundhedsplejersken.

Jeg krydsede fingre for at det skulle være lige netop den metode, som ville give hende held med at få en fredfyldt baby.

Når du har et barn med kolik, er du desperat efter at prøve alt, som muligvis kan berolige din baby. Nederlaget føles uendeligt, når du forsøger at berolige din baby og intet synes at virke.

Babyer med kolik græder af forskellige årsager, det kan være der er tale om problemer som er medfødt, er opstået ved fødslen eller kommer til senere. Så jagten på at finde lige det som virker for din baby synes indtil videre som den bedste kamp plan.

Visheden om at gråden dog en skønne dag vil få en ende holder ikke kolikramte forældre tilbage fra at forsøge alverdens metoder, da det tænder en lille gnist af håb for at netop denne dag er den sidste fyldt med baby gråd.

Vi prøvede en række metoder, nogle med mere eller mindre held.

1) Slynge

Da vores baby var født 6 uger for tidligt, blev vi tilbudt en mødre gruppe med 2 tilknyttede sundhedsplejersker sammen med andre for tidligt fødte babyer.

Her blev en af sundhedsplejerskerne hurtigt opmærksomme på, at Alexander var meget urolig og jeg havde svært ved at deltage i gruppen. Sundhedsplejersken trak mig til side og introducerede mig for en slynge – et langt stykke stof, som på afrikansk maner blev svøbt omkring mig og baby. Alexander faldt hurtigt til ro i slyngen, hvilket virkede som et mirakel.

Jeg glædede mig til at komme hjem og fortsætte med slyngen, som jeg havde fået lov til at låne.

Desværre var succesen begrænset!

Hvis jeg kunne liste Alexander i slyngen, imens han havde en af sine rolige stunder, gik det fint og jeg kunne bevæge mig rundt med ham i slyngen imens han slappede af eller sov.

Var Alexander det mindste urolig på forhånd, lavede han straks flitsbuen, blev frustreret og skreg til han blev befriet af stoffet.

2) Svøb

Svøbet er et stykke stof, som vikles stramt omkring baby og imiterer livmoderens faste greb om baby.

Man kan enten benytte simple stykker stof f.eks. flonel stof eller præfabrikerede svøb, som er formet til at lette svøb teknikken med velcro de rette steder, så svøbet ikke så let løsnes.

Igen var denne metode af begrænset succes for os, da Alexander kun godtog den når han i forvejen var rolig. Når først han skreg var han praktisk taget umulig at svøbe.

3) Hvid støj

Giver en konstant, beroligende lyd og hjælper også ofte på babyer uden kolik. Man mener at lyden imiterer lyden af brusende blodkar i livmoderen og vi bruger den ofte helt automatisk når vi vil trøste og siger den hvislende shsss lyd.

Den hvide støj hjælper baby med at lukke andre lyde ud, så de kan slappe af og ikke pludselig bliver forskrækket.

Det er enten muligt at benytte Cd’er med hvid støj, en opvaskemaskinen eller en hårtørrer – sidstnævnte var vores redning. En lille rød hårtørrer fra mine teenageår, som egentlig skulle have været smidt ud var ofte vores sidste udvej for at hvile ørerne for babygråd.

Til tider blev hårtørreren tændt og hængt på soveværelses døren, så kunne Alexander falde til ro og tage en god lur, i stedet for at vågne efter blot en halv time. På andre tidspunkter blev hårtørreren holdt i den ene hånd og Alexander i en anden for at muliggøre en kort samtale med en veninde.

Det gjorde ondt, at den hvide støj var nødvendig, men den gjorde det muligt at få en lille pause.

4) Kiropraktor

Fødslen indebar både ve stimulerende, epidural og en sugekop til lige at få baby det sidste stykke ud. Derfor var det måske meget sandsynligt, at Alexander havde fået et unormalt træk i nakke og ryg og vi tog ham derfor til kiropraktor.

Det var en udfordring blot at komme til kiropraktoren, da Alexander skreg hele vejen i bilen og også under en del af behandlingen.

De første dage efter 1. Behandling var vi lykkelige, da roen havde sænket sig over lejligheden i Valby – en ro som vi ikke havde oplevet i mange uger.

Desværre var freden hurtigt forbi og dagene med langvarig gråd blev hverdag igen.

5) Tryk-Børste teknik

En metode, som benyttes til at afhjælpe sensorisk overfølsomhed hos børn og voksne. Ofte lagde vi mærke til at Alexander var sensitiv overfor lyde eller berøring f.eks. vågnede han altid op ved den mindste ændring i baggrundsstøj.

Når vi gik ind i et supermarked med baggrunds musik vågnede Alexander straks og begyndte at skrige til vi atter var hjemme og han blev taget op.

Vi tog kontakt til en ergoterapeut med erfaring indenfor tryk-børste metoden, som viste os, hvorledes vi kunne børste Alexander mange gange dagligt med en speciel blød gummi børste.

Efter en uges børstning begyndte der, at komme en anden ro over Alexander. Kolikken forsvandt ikke som dug for solen, men mængden af daglig gråd svandt langsomt ind.

Desværre er der endnu ikke en universel behandling, som hjælper alle babyer, så det er stadig på med vanten for at finde netop den metode, som hjælper din baby.

Ofte kan det hjælpe at tage en professionel med på råd f.eks. lægen, sundhedsplejersken eller en anden fagperson, så I ikke står alene i junglen af metoder og dermed hurtigere finder frem til løsningen på jeres kolik gåde.

Venlig hilsen

Rikke

kolikbaby.dk