Close
Log Ind Opret Bruger
Hvor skal baby sove? – undgå vuggedød
facebook pinterest twitter

Hvor skal baby sove? – undgå vuggedød

Avatar
2 april 2013, 07:58 contsite1

Hvor skal baby sove?

Hvor skal jeres baby sove? Hos jer i dobbeltsengen? I liften? Måske i en nykøbt vugge, eller i en vugge du selv lå i som barn?

Måske får I at vide på barselsgangen at baby har bedst af at lægge mellem jer, eller måske fortæller de jer at babyen ikke skal lægge imellem jer. Det er meget forskelligt fra barselsgang til barselsgang.

 

Baby i forældrenes seng

Fordelene ved at have babyen med i jeres seng, er at det kan være rigtig hyggeligt for jer alle sammen, hvis I kan finde ro til det. Det er godt for spædbarnet med den tryghed det giver at babys primære personer, mor og far, er lige ved siden af, og det kan også give jer en tryghed at have barnet lige ved siden af. Og så er det nemt hvis du ammer, at du lige har baby ved siden af dig og ikke skal vågne rigtigt og rejse dig efter barnet. Mange kan nemlig amme i søvne.

Vær dog opmærksom på at Sundhedsstyrelsen i denne folder fra 2012 påpeger følgende:

“Især i de første tre måneder er risikoen for vuggedød øget ved samsovning. Såfremt forældrene alligevel vælger at sove sammen med deres spædbarn, skal barnet have mindst lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng, og barnet bør ikke sove mellem forældrene.”

 

Skal baby sove i sin egen seng?

Det kan også være, at det passer jer bedst at lade baby sove i sin lift det første stykke tid, der er trygt og tæt, og babyen ligger forholdsvis beskyttet for træk mm. Det er også praktisk at kunne transportere babys seng med et snuptag. En variant kunne være at stille liften, inklusiv baby i dobbeltsengen. Eller måske i tremmesengen?

Hvis babyen skal ligge i tremmesengen uden lift, er det en god idé at polstre sengen godt med en dyne rundt i kanten eller nogle bamser, så sengen virker mindre, så føler barnet sig mere trygt efter 9 trange måneder i mors mave. Man kan også købe eller selv sy en såkaldt babynest, som er en lille madras med kanter.

Læs her: Så meget skal din baby sove

Bedside crip

Der findes også en lille tremmeseng med tre sider, som kan spændes på den voksnes seng ude i siden, så der er direkte adgang til babyen.

Disse senge kaldes for bedside crips.

Det kan være I har en arvevugge i jeres familie som jeres lille nye skal putte i. Eller I kan købe en ny og smart og funktionel vugge, som kan hænge i loftet og vugge baby blidt frem og tilbage.

Der findes også en såkaldt slyngevugge som gynger baby blidt samtidig med den svøber sig om barnet og giver det tryghed, og den er nem at tage med hvis I skal væk fra hjemmet.

Mulighederne er mange, men vigtigst er at baby er tryg og I ligeså, I skal sammen finde ud af hvad der passer bedst til jeres behov.