Close
Log Ind Opret Bruger
Drenge foretrækker dukker frem for biler
facebook pinterest twitter

Drenge foretrækker dukker frem for biler

Avatar
1 januar 2014, 12:28

Baby

Et nyt Australsk videnskabeligt forsøg viser nu overraskende, at drengebabyer er mere interesserede i dukker end i biler. Hvad mener du? Kan det virkelig være rigtigt.

 

Dukkerne er sjovere at kigge på

Forskerne undersøgte hvad drengebabyer på 4-5 måneder var mest tiltrukket af, ved at vise dem billeder af drenge- og pigedukker, der lå ved siden af billeder af biler og lastbiler.

Ved at måle hvor lang tid babyerne brugte på hvert billede, fandt de ud af, at de holdt koncentrationen længere, når de kiggede på dukkerne, end når de kiggede på bilerne.

”Hvor overraskende det end lyder, så antyder videnskaben altså at drenge faktisk foretrækker dukker”. Fortæller Dr. Paola Excudero i en pressemeddelelse ifølge Herald Parent.

”Alle elsker at købe dukker til piger og biler til drenge. Det er bare hvad vi gør, og studier viser også at drenge i 3-års alderen foretrækker motoriserede køretøjer frem for dukker.” Sagde Excudero.

 

Vi ved ikke hvorfor drenge elsker biler

Denne præference for kønsspecifikt legetøj kunne dog ikke aflæses i resultatet, da babyerne kun var 4-5 måneder gammel. Det kan tyde på at behovet først opstår, når deres hormonniveau ændre sig, når deres kognitive forståelse udvikler sig eller som en del at et socialt pres.

”Der skal stadig mere forskning til, før vi fuldt ud kan forstå, hvordan og hvorfor børn udvikler kønspecifikke præferencer i forhold til legetøj. Altså om det er fysiologisk eller sociologisk betinget.” Udtaler Dr. Paola Excudero.

Hvad er dine oplevelser? Har dine drenge leget med dukker, da de var små? Eller tror du, de må have lavet en fejl i undersøgelsen?

Undersøgelsen blev udgivet i Journal of Experimental Child Psychology.

Læs også om legetøjets kemi her