Sådan klipper du negle på baby
Allerede i fostertilstanden inde i livmoderen vokser din babys negle, og det fortsætter de skam også med efter barnet er født.
Små babyer har tendens til at kradse sig, og det er ikke godt at forhindre dem i det, ved at give dem luffer eller små strømper på.
Små babyer har brug for at kunne føle og det er ikke nemt hvis de har ”tøj på hænderne”.
Selv om det er hårdt at se det lille familiemedlem med kradsemærker er der ikke noget at være bekymret for, kradsemærkerne er ikke særlig dybe og generer på ingen måder det lille barn.
Neglene sidder fast hos spædbørn
I fostertilstanden hænger neglene sammen med huden, og hos nogle nyfødte gør de det stadig, lidt tid efter barnet er kommet til verden.
Derfor bør du ikke klippe neglene før, du er helt sikker på, at de ikke længere hænger sammen med barnets hud.
Neglene slipper huden indenfor de første 4 uger efter barnet er blevet født.
3 tips til at klippe negle på baby
#1 nulre neglene af
Allerede fra fødsel må du dog gerne ”nulre” barnets negle af. med dine egne negle, neglene er meget bløde og det er derfor forholdsvis enkelt at pille dem så de ikke længere er så lange og skarpe.
#2 klippe med babyneglesaks
Når barnet er 2-4 uger gammel kan du begynde at bruge en negleklipper, benyt gerne en decideret børneneglesaks da den ikke har nogen skarpe spidser.
Selv om man har godt fat i den lille, kan der alligevel ske en hurtig bevægelse, og så er det bedst at du ikke kan komme til at stikke den lille eller dig selv for den sags skyld.
#3 klippe negle når baby sover
En anden løsning er at klippe neglene når den lille sover trygt.
Husk at klippe de små fingernegle på baby i en bue, og tåneglene lige over. Grunden til forskellen er for at forhindre at tåneglene bliver nedgroede.