Close
Log Ind Opret Bruger
Behandling af karsprængninger
facebook pinterest twitter
Annonce

Behandling af karsprængninger

Julie - Min-Mave.dk
17 august 2021, 13:36 Julie - Min-Mave.dk

Karsprængninger forekommer ofte på benet eller i ansigtet.  Som oftest kommer de med alderen, og de kommer i alle størrelser og farver.  Selvom 60% af befolkningen får karsprængninger på et tidspunkt i livet, er det ikke noget, de fleste er glade for. I denne artikel kan du blive klogere på, hvorfor man får karsprængninger og, hvordan man effektivt kan reducere dem.

 

Hvorfor får man karsprængninger?

Mange er genetisk disponeret for karsprængninger. Karsprængninger forekommer dog også på grund af solen, efter en graviditet eller grundet miljømæssige påvirkninger. Oftest forekommer de karsprængninger, man får i ansigtet, på grund af solen. Man kan forebygge karsprængninger i ansigtet ved altid at huske at gøre brug af solcreme. 

 

Hvordan kan man effektivt fjerne karsprængninger?

Der er tre metoder til at fjerne karsprængninger: IPL-laser, YAG-laser og mikrosklerosering. Karrene ødelægges permanent i alle tre metoder. Som regel er det mest effektive at kombinere alle tre metoder for et godt resultat, men man kan også reducere karsprængninger ved kun at bruge en af metoderne.

IPL bruges som behandlingsform, når karsprængninger skyldes sollys, vind eller vejr. IPL står for Intense Pulsed Light. Det er en laserteknologi, der ved hjælp af varme fra lys omdanner pigment eller hæmoglobinet i røde kar til varme. Karsprængninger ødelægges dermed af varme i en IPL behandling.

YAG-laser er bedst at bruge til de karsprængninger, der ligner små rødlige eller blålige spindelvæv. Disse kartyper kan ikke reduceres ved hjælp af IPL eller mikrosklerosering.  De små rødlige eller blålige spindelvæv er små blodkar, der er i hudens øverste lag, fordi de “er faret vild”. Lyset fra YAG-lasere optages i blodet, og får karrene til at lukke sig. Når karrene lukker sig, kan man ikke længere se dem i huden.

Mikrosklerosering er en god behandlingsmetode til de større kar, der er i blå eller lilla nuancer. Man fjerner eller reducerer karsprængninger med injiceringer, der får karrene til at lukke sig. Når de karrene lukker om sig, forsvinder de fra huden. Vævet der indsprøjtes, er en vævsirriterende væske. En mikrosklerosering behandling tager mellem 20- 30 minutter.

 

Gør det ondt at få fjernet karsprængninger?

Det gør ikke ondt at fjerne karsprængninger med IPL eller YAG-laser. En behandling med mikrosklerosering gør dog mildt ondt grundet den vævsirriterende væske, der injiceres ind, hvilket kan svie en smule. 

 

Pris på behandling karsprængninger

Prisen på behandling af karsprængninger varierer alt efter, hvilken metode man bruger og, hvor stort et område, der skal behandles. IPL er den billigste metode, imens mikrosklerosering er i den dyre ende. Prisen på IPL er mellem 950 – 3.050 kroner. Prisen på YAG-laser er mellem 1.500 – 2.500 kroner. Prisen på mikrosklerosering starter fra 2.650 kroner.