Close
Log Ind Opret Bruger
Vuggedød eller pludselig spædbarnsdød
facebook pinterest twitter

Vuggedød eller pludselig spædbarnsdød

Avatar
30 marts 2023, 09:45 Redaktionen

 

Vuggedød er en tragisk tilstand/ulykke, hvor et spædbarn dør pludseligt og uventet, typisk i søvnen. Vuggedød er heldigvis meget sjældent i Danmark men det forekommer hvert år. I denne artikel vil vi forklare begrebet og beskrive hvordan man kan forebygge vuggedød eller pludselig spædbarns død. 

 

Hvad er vuggedød og hvad kommer det af?

Vuggedød er en tilstand, hvor et spædbarn dør uventet i søvnen. Der er ingen kendt årsag til vuggedød, men det menes at skyldes en kombination af faktorer, herunder nedsat åndedræt, unormal hjertefunktion og andre ukendte faktorer. Vuggedød opstår typisk i de første 6 måneder af et barns liv, men det kan ske op til 1 år gammel.

I 1990’erne blev der påvist en sammenhæng mellem at ligge baby til at sove på maven og vuggedød. Derfor gik Sundhedsstyrelsen ud i start 90’erne og anbefalede nybagte forældre ikke at ligge deres barn til at sove, på maven. Det senere hen blevet skærpet yderligere af Sundshedsstyrelsen som i dag hedder at babyer KUN må ligge på ryggen og IKKE på hverken siden eller maven. 

 

Læs også: Undgå fladt baghoved på baby

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbyggelse af vuggedød

Forældre og plejere kan tage flere forholdsregler for at mindske risikoen for vuggedød hos spædbørn. Sundhedsstyrelsen anbefaler tre vigtige råd, som kan hjælpe med at beskytte spædbørn mod denne tilstand.

  1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen Det er vigtigt at lægge spædbarnet til at sove på ryggen for at reducere risikoen for vuggedød. Sovepositionen kan være afgørende, så det er vigtigt at undgå, at barnet sover på maven eller på siden.
  2. Undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen Rygning under graviditeten og udsættelse for tobaksrøg efter fødslen kan øge risikoen for vuggedød. Derfor er det vigtigt at undgå rygning, hvis man er gravid eller plejer en spædbarn, og sørge for, at spædbarnet ikke udsættes for passiv rygning.
  3. Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover Det er vigtigt at sørge for, at spædbarnet ikke bliver for varmt, når det sover. Overopvarmning kan øge risikoen for vuggedød. Derfor er det vigtigt at undgå overdreven indpakning og overdreven varme i barnets soveområde.

Andre anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at spædbørn sover i deres egen seng i samme rum som forældrene. Hvis forældrene vælger at sove med barnet i deres egen seng, anbefales det, at barnet ligger mellem den ene af forældrene og sin egen seng, og ikke mellem forældrene. Det er vigtigt at give barnet lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng.

Vigtigheden af maveleje, når barnet er vågent Mens det er vigtigt at lægge spædbarnet på ryggen for at sove, er det også vigtigt at give barnet tid på maven, når det er vågent. Det kan hjælpe med at forebygge skæve og flade hoveder, som kan opstå som følge af anbefalingerne om at sove på ryggen.

Kilde: Sundhedstyrelsen

 

Hvor skal baby sove?

Hvor skal jeres baby sove? Hos jer i dobbeltsengen? I liften? Måske i en nykøbt vugge, eller i en vugge du selv lå i som barn?

Måske får I at vide på barselsgangen at baby har bedst af at lægge mellem jer, eller måske fortæller de jer at babyen ikke skal lægge imellem jer. Det er meget forskelligt fra barselsgang til barselsgang.

 

Baby i forældrenes seng

Fordelene ved at have babyen med i jeres seng, er at det kan være rigtig hyggeligt for jer alle sammen, hvis I kan finde ro til det. Det er godt for spædbarnet med den tryghed det giver at babys primære personer, mor og far, er lige ved siden af, og det kan også give jer en tryghed at have barnet lige ved siden af. Og så er det nemt hvis du ammer, at du lige har baby ved siden af dig og ikke skal vågne rigtigt og rejse dig efter barnet. Mange kan nemlig amme i søvne.

Vær dog opmærksom på at Sundhedsstyrelsen i denne folder fra 2012 påpeger følgende:

“Især i de første tre måneder er risikoen for vuggedød øget ved samsovning. Såfremt forældrene alligevel vælger at sove sammen med deres spædbarn, skal barnet have mindst lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng, og barnet bør ikke sove mellem forældrene.”

 

Skal baby sove i sin egen seng?

Det kan også være, at det passer jer bedst at lade baby sove i sin lift det første stykke tid, der er trygt og tæt, og babyen ligger forholdsvis beskyttet for træk mm. Det er også praktisk at kunne transportere babys seng med et snuptag. En variant kunne være at stille liften, inklusiv baby i dobbeltsengen. Eller måske i tremmesengen?

Hvis babyen skal ligge i tremmesengen uden lift, er det en god idé at polstre sengen godt med en dyne rundt i kanten eller nogle bamser, så sengen virker mindre, så føler barnet sig mere trygt efter 9 trange måneder i mors mave. Man kan også købe eller selv sy en såkaldt babynest, som er en lille madras med kanter.

 

Læs her: Så meget skal din baby sove

 

Bedside crip

Der findes også en lille tremmeseng med tre sider, som kan spændes på den voksnes seng ude i siden, så der er direkte adgang til babyen.

Disse senge kaldes for bedside crips.

Det kan være I har en arvevugge i jeres familie som jeres lille nye skal putte i. Eller I kan købe en ny og smart og funktionel vugge, som kan hænge i loftet og vugge baby blidt frem og tilbage.

Der findes også en såkaldt slyngevugge som gynger baby blidt samtidig med den svøber sig om barnet og giver det tryghed, og den er nem at tage med hvis I skal væk fra hjemmet.

Mulighederne er mange, men vigtigst er at baby er tryg og I ligeså, I skal sammen finde ud af hvad der passer bedst til jeres behov.