Close
Log Ind Opret Bruger
Den perfekte barselsgave til den nybagte Mor
facebook pinterest twitter

Den perfekte barselsgave til den nybagte Mor

Redaktionen
5 januar 2017, 19:25 Redaktionen

Et smukt ur kan være den perfekte gave til den nybagte mor

Når den nybagte mor sidder med sin lille nyfødte i armene, og kan se tilbage på en lang graviditet og en måske overvældende fødsel, kan der være mange følelser i omløb. En ting er, at kroppen efter en fødsel kan føles som om, den er blevet kørt over af et større transportmiddel.

Og det er da også en kæmpe stor begivenhed og milepæl i livet; at blive MOR.

Derfor er der mange mænd, som vælger at markere denne milepæl  med en barselsgave til den nybagte mor.

Nogle mænd vælger at give en dyr gave, hvor andre vælger noget mere symbolsk, som en tak og anerkendelse til kvinden, for at have bragt det lille, ny vidunder til verdenen.

Smykke eller et ur

En ting som ofte forsøder kvinders verden, er i den grad smykker, hvorfor mange mænd vælger at give smykker og ure som barselsgave. Noget som nok altid vil falde i god jord, er et smukt ur ure som blandt andet Seiko, Michael Kors, Daniel Wellington eller Tissot. Disse ure er tidløse og stilrene, og kan derfor bæres mange år frem, uden at gå af mode. Et ur er uden tvivl en populær barselsgave, og udover ure er også halskæder og ringe et hit som gave til barslende kvinder.

Taske

Har kvinden i dit liv allerede et ur som indeholder en affektionsværdi, så kan en taske også være en ide til den nybagte mor. Måske er der et særligt ønske om en helt speciel taske, såsom en oversize-taske fra fx Michael Kors, Marc Jacobs, Gucci eller Stella McCartney, der har været drømmen de sidste mange år? De fleste kvinder bliver rigtig glade for en stor taske i barselsgave, netop fordi der kommer til at være mange ting, som fremover skal pakkes til baby, når I skal ud af døren.

Blomster

Mange blomsterforretninger tilbyder særlige Mor-barn buketter, som indeholder en stor buket blomster til Mor og en lille buket til barnet – naturligvis forbundet med et fint silkebånd. Dette kunne måske være en god ide, til kvinden som har alt.

Er økonomien hverken til et Seiko ur eller til den dyre designer taske, så er der også rigtig mange kvinder, som vil sætte stor pris på et personligt brev. Det lyder ikke af meget – men et personligt brev fra den man elsker, kan indeholde så meget værdi og kan i den grad være bekræftende for den nybagte Mor.
Inden man som Far springer ud i at formulere sig på papir, er det naturligvis en god idé at gøre sig overvejelser omkring hvilke detaljer der bør være i sådan et brev.