Hvorfor er menneskebørn så hjælpeløse?
Heste rejser sig op få dage efter fødslen og går selv sammen med flokken, blæksprutten dør, når æggene udklækkes, og overlader den lille blækspruttebaby til sig selv. Men menneskebørn skal bæres, passes og plejes i mange år, før de endelig som 9-årige i ekstreme tilfælde, vil være i stand til at overleve selv.
Men hvorfor tager det egentlig så mange år, før menneskebørn kan klare sig selv?
Luseadra McKerracher er forsker, og skal til at skrive ph.d. om forskellen i barndommen mellem dyr og menneskebørn, og fortæller til videnskab.dk:
”Det er et interessant spørgsmål, der endnu ikke er fuldt ud besvaret. Men der er nogle hypoteser, der peger på årsager til både, hvorfor vores barndom er så lang, men også til hvorfor vi er så skrøbelige, når vi er små.”
Babyer udvikler primært hjernen inde i mors mave
Når baby ligger inde i maven, går det meste af energien fra næringsindtaget til at udvikle hjernen, og derfor fødes menneskets babyer faktisk underudviklet rent fysisk set.
Det samme mønster fortsætter efter fødslen, hvor baby skal udvikle hjernen så den får kapacitet til at optage viden resten af livet.
Andre dyrs hjerner, der er meget mindre udviklet, bruger i stedet energien til at udvikle sig fysisk, og derfor bliver de hurtigt meget stærkere end babybørn.
”Den meget skrøbelige og hjælpeløse tidlige barndom er altså konsekvensen af, at vores overlevelse afhænger i så høj grad af vores hjerner,” forklarer Luseadra McKerracher til videnskab.dk.
Læs her: 7 tips til sex, alle forældre bør kende.
Menneskebørns lange barndom giver tid til at lære sociale spilleregler
Primater har meget lange barndomme, fordi de indgår i samfund og sociale strukturer af forskellig kompleksitet.
Det tager meget lang tid, og derfor har evolutionen udviklet mennesker til at have en meget lang barndom.
Chimpanserne bliver for eksempel kønsmodne, når de er omkring 7 til 9 år, og elefanter bliver det omkring 12 års-alderen.
”Der er en generel sammenhæng mellem dyrets størrelse, dens livslængde og længden af barndommen. Her ligger specielt hjorte i den ene ende af spektret, mens mennesker ligger i den anden ende,” siger Luseadra McKerracher til videnskab.dk.
Menneskets barndom varer 20 år
Før vi har udviklet forståelse for hvilke planter, vi må spise, geografisk forståelse og orienteringssans, evnen til at bygge redskaber og sociale færdigheder er der gået ca. 20 år.
”Det tager mellem 20 og 30 år at tilegne sig og mestre alle disse færdigheder til fulde, hvilket også er årsagen til, at vores kulturelle kønsmodenhed tager endnu længere tid end vores biologiske kønsmodenhed. Specielt evnen til at indgå i så komplekse sociale grupper som menneskers kræver en enorm lang indlæringstid,” fortæller Luseadra McKerracher til videnskab.dk.
Det er også et faktum at selvom piger bliver kønsmodne som 15-årige, så bliver de først gravide som 20-årige i alle eksisterende jæger/samler samfund. På den måde lærer de alt hvad de skal, inden de selv bliver mødre og skal lærer deres barn de samme ting.
Det er altså hjernens udvikling, der er skyld i at menneskebørn, tager så lang tid om at blive selvstændige og kan klare sig selv.