Close
Log Ind Opret Bruger
9 populære babynavne fra Astrid Lindgren
facebook pinterest twitter

9 populære babynavne fra Astrid Lindgren

Redaktionen
17 august 2019, 12:26 Redaktionen

Astrid Lindgren babynavne

Den svenske forfatter Astrid Lindgrens børnebøger, har været inspiration til nogle af de mest populære danske drenge- og pigenavne i de senere år.

Astrid Lindgren har faktisk også selv fundet på navne, som ikke blev brugt før hun døbte sine karakterer det. Det gælder fx det meget populære Ronja, som Astrid Lindgren fandt på, efter hun havde nærstuderet et kort over Lapland.

 

Navnene kommer fra Lønneberg

Emil og de andre i Lønneberg har inspireret rigtig mange danske forældre til at døbe deres søde små babyer navnene Emil, Ida, Alma, Anton, Alfred og Maja.

 

Emil

Emil fra Lønneberg er en højt elsket figur, fordi han på trods af sine frække gerninger også er både kreativ og kærlig.

Navneforskningen på Københavns Universitet er ikke i tvivl om, at det er Emil fra Lønneberg, der har æren for, at der i 2017 er i alt 20.820 drenge i Danmark har bærer navnet.

”Astrid Lindgrens bog om skarnsknægten Emil er fra 1963. Den blev lavet til tv-serie i 1974 og er siden blevet genudsendt mange gange. De fleste af dem, der bliver forældre i disse år, er dermed vokset op med Emil og de andre fra Katholt og kan ikke se Emil sidde og snitte træfigurer i skuret uden at blive en lille smule nostalgiske. Så måske er det derfor, vi giver disse navne til vores børn i dag?” Skriver Navneforskningen på Københavns Universitet.

I 2015 blev 414 nye drengebørn døbt Emil og navnet landede en 7. plads på navnehitlisten i 2015, og en 9. plads i 2017.

 

Ida – Emils lillesøster

Der er næsten lige så mange Ida’er, som der er Emil’er, nemlig 19.708 i 2017, så den lille Ida, der blev hejst op i flagstangen i sin fine kjole, har bestemt gjort sit indtryk.

Ida landede en top 5 på navnelisten over de mest populære pigenavne i 2016.

Læs også: Navnestatistik 2016 top 50

 

Alma – Emils mor

Alma er et populært svensk pigenavn, men i de seneste år har navnet også vundet popularitet i Danmark. I alt har 3.828 piger navnet, men hele 322 fik navnet i 2015.

Alma landede en 2. plads på listen over de mest populære navne i 2016.

 

Anton og Alfred

Alfred er på det seneste blevet populært igen, og der er i dag 3.231 drenge der er hedder det i Danmark.

Det slår dog ikke Anton, som er navnet på 7.091 danske mænd, hvoraf de 301 kom til i 2015 – navnet landede en 18. plads på navnehitlisten i 2016.

 

(Tyttebær) Maja

Maja vokser også i popularitet og navnet havnede på en 15. plads over de mest populære navne i 2014, og en 19. plads i 2016.

I 2017 er der i alt 12.896 piger/kvinder i Danmark, som hedder Maja.

 

Pippi

Hun er måske den højest elskede af alle Astrid Lindgrens karakterer, alligevel har kun 58 (2017) piger fået navnet i Danmark.

Noget ser dog ud til, at populariteten vokser langsomt, for i 2010 var der kun 10 pigebørn, der fik navnet, mens der i 2015 var hele 15 der blev navngivet Pippi.

Ronja

Ronja var slet ikke et navn, dengang Astrid Lindgren døbte røverdatteren Ronja. Astrid havde nemlig for vane at lade sig inspirere til sine karakteres navne fra gamle kort:

“Det interessante ved navnene i Ronja Røverdatter er, at Astrid Lindgren fandt mange af navnene til bogen på et kort over Norrland i Sverige. Blandt andet er Ronja navnet på et sted i Lapland.” Skriver Navneforskningen ved Københavns Universitet.

I 2017 er der i alt 1.302 Ronja’er, hvor der i 2016 år var 1.217 Ronja’er, så forskerne spår, at navnet er på vej frem.

Matti

Er Ronja Røverdatters far.

I hhv, 2016 var der 691 mænd, der bar navnet ‘Matti’, og i 2017 var der 763 – så navnet er tydeligvis blevet mere populært.

Matti er Røverhøvding i Astrid Lindgrens eventyr ‘Ronja Røverdatter’ – og er ham, der også lægger navn til deres borg; Mattisborgen. Matti nægter at anerkende Ronja som sin datter, da hun overgiver sig til Birks far, Borka, hvorefter at Birk og Ronja stikker af, og læber ud i skoven.

 

Find inspiration til flere navne på Min-Maves navneside

 

Kilde: dst.dk