Close
Log Ind Opret Bruger
Baby 37. uge – Det sjette 37 ugers tigerspring
facebook pinterest twitter

Baby 37. uge – Det sjette 37 ugers tigerspring

Avatar
16 december 2012, 09:10 edit

Far og barn putter under det sjette tigerspring

Som alle de verdener, der er gået forud for denne, er denne nye verden, ”kategoriernes verden”, også for stor til, at dit barn kan udforske den på én gang.

Det sjette af de 10 mentale udviklingsspring også kaldet “Tigerspring”, begynder omkring uge 37.

Dets nye færdigheder begynder at folde sig ud omkring 37. uge, men der er mange forskellige ting, barnet kan bruge sit udforskningstalent til.

 

Det lille barns undersøgelser virker metodiske

Du ser måske, at din lille fyr samler bittesmå genstande op fra gulvet, holder dem mellem tommel- og pegefinger og undersøger dem opmærksomt.

Eller en lille buttet kok bestemmer sig måske for at flytte om på maden på sin tallerken for at undersøge, hvordan en banan bliver mast, eller spinat glider ud mellem de små fingre.

Barnet vil anlægge det alvorligste, mest opslugte udtryk, mens det gennemfører disse undersøgelser.

Og det er, hvad det er – undersøgelser, som skal hjælpe den lille forsker til at begynde at kategorisere sin verden.

følg din babys udvikling

 

Hjælp din baby med at udforske kategoriernes verden?

Et uddrag fra bogen;

Præcis hvornår dit barn virkelig begynder at gøre det, afhænger helt af dets udvikling, personlige præferencer og de muligheder, det får tilbudt.

Bliv ikke forskrækket, hvis mange af disse aktiviteter først viser sig langt senere.

Hvad dit barn i virkeligheden lærer i denne verden, er kategoriens koncept, og når først det har fattet dette ved at lære en ny færdighed, vil det før eller senere blive ført videre til andre færdigheder.

 

Den gyldne regel er ”hjælp, pres ikke på”

Forskellige tegn på, at dit barn er i gang med sit 6. udviklingsspring:

 

Sover dårligt og har tilsyneladende mareridt

Dit barn sover måske uroligt nu og græder og kaster sig rundt i sengen.

 

Mere babyagtig adfærd

Dit barn kan pludselig (ubevidst) opføre sig som et endnu mindre spædbarn og det kan føles som om tiden bliver skruet tilbage.

 

Barnet bliver sløvt

Dit barn pludrer mindre, leger mindre og bevæger sig mindre omkring. Stirrer i korte perioder bare tomt frem for sig.

 

Mister appetitten

Nogle virker mindre interesserede i mad og drikke. Andre spiser kun, hvad de selv propper i munden.

 

Barnet er overdrevet sødt

Den “besværlige” adfærd bliver for første gang udskiftet med det stik modsatte: ekstremt “sød” adfærd.

 

Bemærk: Nogle børn udviser alle symptomerne, mens andre kun udviser nogle få.

Læs også: Fra det søde familieliv “til helvede af en anden”

 

En mor fortæller:

“For øjeblikket er hun en rigtig lille mors pige. Så længe hun kan se mig, er alt i orden. Ellers begynder hun at hyle” (Jennys mor, 38 uge)

 

Sammenhænge

Indeni, ovenpå, bagved, foran, langt væk, tæt på.

Når dit barn er knap et halvt år gammelt, træder det ind i en verden af ‘sammenhænge’.

Det begynder at opfatte, hvordan ting hænger sammen indbyrdes.

Det handler her også om simple ting, som f.eks. afstanden mellem ting, og hvilken plads tingene har i forhold til hinanden: klodser i en klodskasse, bagved, ovenpå, nedenunder osv.

Dit barn sætter måske pludselig i et hyl, hvis du bevæger dig lidt længere væk fra det.

Det er helt normalt. Det er nu gået op for dit barn, at afstanden mellem jer bliver større!

 

Sådan hjælper du dit barn gennem dette spring

Dette spring er kendetegnet ved, at barnet får en forståelse for, hvad der hører sammen.

Dit barn lærer at inddele verden i kategorier. Sådan kan du hjælpe dit barn:

 

Tal meget til det:

Sæt navn på de ting, som I ser og gør, eller som dit barn interesserer sig for.

 

Vær fokuseret:

Navngiv det, som dit barn kigger på eller beskæftiger sig med i det pågældende øjeblik.

Kig på forskellige ting inden for samme kategori sammen med dit barn.

Lad f.eks. barnet se et fotografi af en rigtig ko, en ko i en abstrakt tegnet billedbog og en ko i en realistisk tegnet billedbog

Giv dit barn tid til at eksperimentere og lege på en måde, så det forstår, hvorfor noget hører til en bestemt kategori.

Lær dit barn forskellen på begreberne ‘voldsomt’ og ‘forsigtigt’

Kig i masser af bøger med billeder, og hvor man kan føle på forskellige materialer

 

Gå på opdagelse sammen i verden omkring jer

Vær opmærksom på at være konsekvent i din opdragelse af dit barn.

Når dit barn har taget dette spring, har det måske lært nogle nye ting, som det ikke må.

Lad være med at le, men fortæl i stedet dit barn, at det er forbudt.

Sig det i et bestemt tonefald, men slå ikke barnet over fingrene eller lignende.

 

Video: Musik til Babys søvn og afslapning

 

Tegn på springet ‘kategoriernes verden’

Nøjagtig som ved de foregående spring er der en række kendetegn, som du også vil genkende, når dit barn tager dette spring.

Dit barn græder mere, sover dårligere, har mindre appetit, er i dårligere humør og klamrer sig mere til dig.

Typiske tegn på dette spring er ligeledes:

  • Jalousi: Dit barn vil ikke have, at du leger med andre end dét. Hvis du skænker andre opmærksomhed, bliver dit barn straks mere umedgørligt. Man kunne antage, at barnet er jaloux, men det er endnu ikke bevidst.
  • Mareridt: Små børn drømmer og kan således også have mareridt. I løbet af dette spring vil du opleve, at dit barn oftere vågner op med et skrig eller klynker i drømme. Disse ting er tegn på mareridt.
  • Barnet er overdrevet sødt: Dit barn begynder for første gang at udskifte sin ‘besværlige’ adfærd med det stik modsatte: ekstremt ‘sød’ adfærd.
  • Mere babyagtig adfærd: Dit barn kan pludselig (ubevidst) opføre sig som et endnu mindre spædbarn. Det er, som om tiden bliver skruet tilbage.

Dit barns hjernebølger udviser igen drastiske forandringer omkring otte-månedersalderen.

 

Kategorier

Iagttage, sammenligne og klassificere

Det næste spring er ‘en verden af kategorier’. Dit barn skal lære, at en hund er forskellig fra en hest. Og at en sort- og hvidplettet kat ikke er en ko.

For at barnet kan lære dette, skal der kigges på og sammenlignes en masse ting, og dit barn vil elske at tage med dig på opdagelse i den vide verden i denne periode.

Bemærk: De fleste børn tager dette spring 37 uger efter terminsdatoen. Det kan også ske en uge tidligere eller endda op til tre uger senere.