Close
Log Ind Opret Bruger
Baby 51. uge – Ubetinget kærlighed mellem dig og dit barn
facebook pinterest twitter

Baby 51. uge – Ubetinget kærlighed mellem dig og dit barn

Avatar
2 december 2012, 08:56 edit

Kærligheden mellem forældre og barn er ubetinget når baby er 51 uger

Kærligheden er stor mellem forældre og barn.

Som du nok har opdaget, er der både gode og dårlige dage i en børnefamilie.

Nogle dage føles som en fest, mens andre kan virke som en kamp.

Sørg for at nyde tiden sammen med dit barn, og du vil hurtigt opdage, at dit barn er en stor del af dig.

 

Brug kærligheden til at gøre det til en god dag

På en god dag vil du måske bruge vendingen ”Din store kærlighed” om dit barn.

Andre dage vælger du måske ordet ”omklamrende”.

Det handler i bund og grund om indstilling og overskud.

 

Prøv at forestille dig følgende scenarie

Du skal på toilettet. Derfor forlader du barnet, der begynder at skrige og græde.

Er barnet irriterende? Eller hiver du barnet op på armen og med på toilettet?

Det er ikke kun barnets opførsel, men også dine valg der er afgørende for, om dagen bliver en af de gode.

Læs også: 7 tegn på at din tumling elsker dig

 

Dit barn foretrækker altid dit selskab

Selvom der er hårde dage, er det vigtigt, at du nyder tiden sammen med dit barn.

Gør du det, vil du være mindre opmærksom på de negative sider ved forældrepligterne.

Karriere og fritid betyder måske mindre for dig nu.

Du vil i høj grad føle, at dit barn er en vigtig del af dig, og du vil elske det betingelsesløst, ligesom det elsker dig.

Dit barn kan aldrig få nok af dig og vil aldrig ønske, at du var anderledes.

Nogle gange føler du måske, at du har brug for et øjeblik alene.

Selvom dit barn nok kan affinde sig med at være uden dig et øjeblik, vil det aldrig foretrække det.

Med tiden vil dit barn lære, at I er forskellige personer, og det vil lære at være alene.

Samtidig vil dit barn lære at forstå, at skænderier ikke ødelægger jeres forhold.

Men ikke endnu.

Lige nu er dit barn både følelsesmæssigt og fysisk afhængigt af dig.

 

Livet udenfor hjemmet starter

Hvad enten du har lyst eller ej, kommer der en tid, hvor din barsel slutter, og livet uden for hjemmet starter igen.

Nogle har et arbejde at vende tilbage til, andre skal måske til at lede efter et arbejde og nogle har måske et helt tredje projekt, der venter.

 

Efter barsel

Du kender nok allerede den ubehagelige følelse, der opstår, når du forlader et grædende barn, der klamrer sig til dig og råber dit navn.

Det er en frygtelig fornemmelse at få som forældre, men bare rolig.

Så længe der er kærlighed og omsorg, hvor du efterlader dit barn, vil det trives fint, mens du er på arbejde.

På nuværende tidspunkt er du og dit barn endnu mere knyttede, end I var for bare seks måneder siden.

Dit barn er virkelig i stand til at give udtryk for utilfredshed, når I skilles.

Måske havde dramatikken omkring jeres adskillelse været mindre, hvis I startede for et halvt år siden,

men det betyder ikke, at det er en bedre løsning.

Grunden til at dit barn klynker mere, når du forlader det i en alder af et år, end det ville have gjort for et halvt år siden er, at barnet forstår, hvad der sker.

Dit barn ved, at det elsker dig og er afhængigt af dig.

 

At finde god børnepasning

Det er ikke nødvendigvis nemt at finde den helt rigtige børnepasning.

Ingen kan give dig en detaljeret og perfekt vejledning på området, fordi hvad der er godt og skidt, afhænger af det enkelte barn.

Nogen foretrækker dagpleje, mens andre hælder til vuggestuer.

Det er op til forældrene at se grundigt på de nye, mulige forhold, og finde den bedste løsning for barnet.