Close
Log Ind Opret Bruger
Baby 31. uge – Er baby begyndt at at kravle?
facebook pinterest twitter

Baby 31. uge – Er baby begyndt at at kravle?

Avatar
21 december 2012, 09:16 edit

Når baby er 31 uger gammel begynder mange at kravle

Børn begynder meget sjældent at kravle, før nogle måneder efter de kan sidde stabilt.

Barnets indledende kravleforsøg afhænger af, hvor meget tid dit barn ligger på maven på gulvet.

Men det sker sjældent, før seks måneders alderen.

 

Forsøg på at kravle

Når dit barn ligger meget på maven, vil du se, at barnet begynder at hvile vægten på underarmene, løfte hovedet og skuldrene op for at kunne se sig om.

Snart vil du også kunne se, at barnet begynder at løfte numsen i vejret og trækker knæene op under sig.

Når barnet har luret denne teknik, begynder du at kunne se forsøg på at komme helt op på hænder og knæ.

Når dit barn har styr på denne kombination og har balance, vil du kunne se forsøg på at kravle.

 

Kravleteknikker

Mange børn udvikler andre former for ”kravleteknikker”, som nogle gange viser sig at være så effektive, at de ikke lærer at kravle ”rigtigt”, før de kan rejse sig op og gå.

Disse forskellige teknikker findes i mindst 25 forskellige variationer.

F.eks. at rulle og dreje sig frem, skubbe sig frem på numsen og gå på hænder og fødder.

Når først dit barn kan kravle rundt, kan det aktivt udforske omgivelserne.

Barnet kan bevæge sig fra et sted til et andet på egen hånd og efter eget valg.

Det 5. Tigerspring ”En verden af sammenhænge” foregik i 2 faser.  Den første (irritable periode) begyndte omkring 23. uge og den anden fase i uge 26. Når dit barn har taget dette spring, er resultaterne meget tydelige.

Det vil vitterlig føles, som om du har fået et helt andet barn!

følg din babys udvikling

Lidt om babys bevægelse

I bogen “Det Afgørende Første år” beskriver Penelope Leach de aspekter, der er i barnets første år.

Her er nogle facts fra bogen, der alle handler om bevægelse:

  • At skubbe sig frem på numsen er så effektivt, at nogle spædbørn aldrig skifter til ”rigtig” kravlen.
  • Et spædbarn, som ruller og spræller, kan ikke kontrollere retningen.
  • De fleste spædbørn begynder at kravle på ”klassisk” vis på hænder og knæ
  • Et spædbarn, der ”går som en bjørn” på hænder og fødder, kommer måske hurtigt frem, men kan ikke se, hvor det kommer hen.

 

Video: Kravleteknikker

 

Efter 5. udviklingsspring

Efter det 5. spring er dit barn i stand til en hel masse nye ting.

Faktisk så mange ting, at barnet umuligt vil kunne klare dem alle sammen med det samme.

Dit barns unikke personlighed og præferencer er afgørende for, hvad det lærer først.

Et kropsligt orienteret barn vil udforske alle de motoriske ting.

Et socialt orienteret barn begynder pludseligt at ‘snakke’ meget mere.

Hvis du lægger nøje mærke til, hvad dit barn vælger helt af sig selv, vil du således opdage dets personlighed.

Læs også: Kan en mor gå på toilettet i fred?

 

Hvad kan du gøre

Som forælder kan du bedst hjælpe dit barn ved at iagttage det – ved at se, hvad barnet helst vil opdage/lære, og derefter arbejde videre med dét.

Leg lege med dit barn, som stimulerer de færdigheder, som barnet forsøger at tilegne sig.

De rette lege har betydning for springet og barnets personlige præferencer inden for de muligheder, som springet giver!

 

Din babys nye evner

  • Er interesseret i personer, der opfører sig ”usædvanligt”.
  • Har en enorm interesse for detaljer, som f.eks. lynlåse, mærker på tøj eller klistermærker.
  • Løfter ting for at se, om der er noget under dem.
  • Propper mad i munden på andre.
  • Puster
  • Trækker sig op i stående stilling med hjælp.
  • Protesterer, hvis far eller mor går sin vej.

Bemærk: Barnet gør aldrig det hele på én gang!

Dit barn gør måske kun nogle få af de ovenstående ting på nuværende tidspunkt og andre viser sig måske ikke i flere uger.

 

En mor skriver:

”Hun er helt klart blevet større og ældre. Hun reagerer på alt, hvad vi foretager os. Hun holder øje med alt. Og hun vil have det samme som os. Jeg vil næsten sige, at hun vil være med i alt”. (Ashleys mor, 34. uge)

Læs mere om solskinsperioden efter springet ”Sammenhænge” i bogen ”Vidundelige Uger” af Ph.d. Hetty van de Rijt og Ph.d. Frans Plooij.

Køb bogen “Vidunderlige uger”

 

baby sidder op for første gang