Close
Log Ind Opret Bruger
Baby 15. uge – Amning og opstart på mad
facebook pinterest twitter

Baby 15. uge – Amning og opstart på mad

Avatar
6 januar 2013, 09:22 edit

Baby ammer stadig i uge 15

Nu hvor dit barn er over 3 måneder, vil du måske kunne mærke, at det har fået en bestemt spiserytme.

Måske er dit barn også begyndt at sove længere om natten.

Trods en mere fast dagligdag vil du opdage, at dit barns behov for mere mad vokser – fordi barnet vokser.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning

I lighed med WHO anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn ammes fuldt, til de er seks måneder gamle, og delvist til de er 12 mdr. – og gerne længere. WHO anbefaler amning til barnet er 2 år.

Det skyldes bl.a., at amning har betydning for flere helbredsmæssige forhold hos såvel dig selv som barnet, samt behovet for nærvær og tryghed, som amning også giver, er der stadig, selvom baby bliver 4-6-8-12 osv. mdr.

Når det er sagt, er det langt fra unormalt, at mødre oplever problemer med amningen, særligt i opstarten.

Det vurderes således, at ca. 90 % af mødrene oplever ømhed de første par dage,

mens ca. halvdelen af alle ammende mødre oplever, at amningen er smertefuld i en længere periode.

 

Video: Alexander får babymos for første gang

 

Hvis du har brug for at supplere med flaske

Hvis du ammer, kan der opstå situationer, hvor det kan være rart at kunne supplere med flaske,

og da de fleste fordele ved amningen ligger i selve mælken og ikke i brystet, kan du vælge at malke ud i disse tilfælde.

Det tager tid, men på den måde får dit barn stadig alt det gode fra din mælk.

Hvis du bruger flaske i en pasningssituation så husk dog at prøve den af på forhånd, da ikke alle børn er lige begejstrede for flaske og har brug for lidt tilvænning blot så du undgår et ulykkeligt barn og en frustreret barnepige.

Modermælk kan holde sig 3-5 dage i køleskab og op til 3 måneder i en dybfryser.

Du kan også vælge at give dit barn brystmælk, når du er hjemme, og modermælkserstatning når du ikke er.

Nogen vil med tiden få svært ved at mætte barnet udelukkende med brystmælk. Her kan du vælge at supplere amningen med flaske.

Fødevarestyrelsens anbefalinger for mad 4-5 måneder

Billede: Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Køb bogen her

 

Mad du skal undgå det 1. år

Din baby vokser og bliver større, stærkere og lærer nye ting hver dag.

Snart er din baby klar til at spise andet end modermælk eller modermælkserstatning, og derfor er det vigtigt at vide, hvilke madvarer du bør undgå i barnets første leveår.

Læs også: De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

 

Mad der bør undgås det første år

I bogen “Det Afgørende Første år” beskriver Penelope Leach de aspekter, der er i barnets første år.

 

Fødevarer med salt

Fx suppeterninger, chips, bacon eller salami), da salt skader barnets nyrer.

Det er bedre af hensyn til barnets fremtidige kost og helbred, hvis det ikke forventer, at yndlingsretter smager salt.

 

Honning

Kan af og til indeholde en slags bakterier, der kan danne giftstoffer i et barns tarme og medføre en meget alvorlig sygdom ved navn ”spædbarns-botulisme”.

 

Nødder

Fx hele nødder er yderst risikable indtil fem års alderen.

Produkter, der indeholder jordnødder, bør helst undgås, til barnet er tre år, hvis der er astma, eksem eller høfeber i familien)

 

Skaldyr

(på grund af risikoen for madforgiftning), haj, sværdfisk og beslægtede fiskearter (pga. farligt indhold af kviksølv)

 

Komælk

Til at drikke. De nye anbefalinger fra sundhedsstyrelsen anbefaler modermælkstilskudsblanding frem for komælk og yoghurt.

 

”Slankemad”

Spædbørn har behov for noget fedt, så undgå mejeriprodukter med lavt fedtindhold, de bør ikke indeholde kunstige sødestoffer, og for mange fibre kan nedsætte absorberingen af mineraler.