Close
Log Ind Opret Bruger
Hver tredje efterlyser hjælp til at amme
facebook pinterest twitter

Hver tredje efterlyser hjælp til at amme

Avatar
24 april 2013, 07:26 ton

Hver tredje efterlyser hjælp til amning
Ifølge en stor landsdækkende undersøgelse om nye mødres erfaring med graviditet, fødsel og barsel efterlyser næsten hver tredje hjælp til at komme igang med at give bryst.

Positiv oplevelse af fødsel, men…

Undersøgelsen viser, at mere end 90 % af de medvirkende kvinder har en positiv oplevelse af selve fødslen, men derefter halter det… Mere end hver tredje udtrykker således, at de er i tvivl om amning og ernæring af barnet, når de er kommet hjem fra sygehuset.

Af andre områder der får mindre god feedback i undersøgelsen, er f.eks. fødselsforberedelse og opfølgende kontakt – særligt til de der sendes tidligt hjem fra fødeafdelingen.

Undersøgelsen omfatter alle nybagte mødre, der fødte et levende barn på et offentligt sygehus i perioden august til oktober 2012.

Overordnet tilfredshed med undersøgelsen

Såvel formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, samt formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, er overordnet tilfredse med størstedelen af undersøgelsen.

Lillian Bondo tilføjer dog; ”Men når det gælder blandt andet amning, som er central for barnets sundhed, må regionerne i deres aftaler med regeringen sikre de nødvendige ressourcer. Og efterfølgende skal man hjælpe kvinderne godt i gang under trygge rammer enten på sygehuset eller i hjemmet”.

Hvor kan man få hjælp?

Selvom det lige nu er småt med ressourcer til ”amme hjælp” i det offentlige, er der faktisk hjælp at hente, hvis du har brug for det – og ønsker at betale.

Flere tilbyder nemlig amme hjælp mod betaling. Blandt dem er Jordemoderhuset i København, der tager 3.425 kr. for deres ”Amme/Barselspakke”, der dækker over bl.a. to hjemmebesøg samt flere telefonkonsultationer.

Har du også haft bøvl?

Ifølge undersøgelsen er det mere end hver tredje, der efterlyser hjælp til amningen.

Ville du også gerne have haft hjælp til amningen? Fik du hjælp eller klarede du det selv?
Deltag i debatten herunder