Vælling – mættende grød til sutteflasken
Vælling er en grød, der er så tynd og flydende, at baby kan drikke den af flasken. Derfor er det perfekt i overgangsperioden, hvor brystmælk måske ikke er helt nok til at holde din baby mæt om natten.
Mange foreslår at man kan give vælling kl. 11-12 om aftenen, og på den måde få baby til at sove næsten hele natten, uden at vågne af sult.
Tidligere lavede man vælling af majsstivelse, men i dag anbefaler sundhedsstyrelsen at man i stedet laver den af majsstivelse, rismel, boghvedemel eller hirseflager. Det skyldes at der er flere vitaminer og mineraler i disse kornprodukter, end i majsstivelse.
Man giver barnet vælling i en kort overgang som supplement, indtil baby er vænnet helt til fast føde.
Læs også: Bliver børn overvægtige af vælling?
I Danmark sælges en færdigfremstillede vællingprodukter under navne som risvælling, majsvælling eller lignende.
Oftest lever de industrielt fremstillede produkter fuldt op til kravene for tilskudsblandinger til små børn.
Sådan laver du din egen vælling
Man kan også sagtens blande sin egen vælling.
Ingredienser:
2 dl vand
1½ spsk. hirseflager, rismel eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Sådan gør du:
- Vand og mel/flager piskes sammen og bringes i kog under piskning.
- Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge – hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelses-vælling ca. 1 minut.
- Afkøl før tilsætning af modermælkserstatningspulveret.
- Vællingen piskes sammen.
Du kan også bruge brystmælk, som du selv har malket.
Du skal bruge en mængde brystmælk, der svarer til den samlede mængde af vand og modermælkserstatning, ca. 2 dl udmalket modermælk.