Close
Log Ind Opret Bruger
Gråd & børn – hvad betyder det når din baby græder?
facebook pinterest twitter

Gråd & børn – hvad betyder det når din baby græder?

Redaktionen
23 maj 2014, 10:00 Redaktionen

gråd

Gråd

Barnet kan kun græde, når han/hun er utilfreds, så derfor kan der være mange årsager til at barnet græder. Man skal ikke være ked af, hvis det er svært at tolke de første par uger efter fødslen. I starten lyder gråden meget ens, men senere hen bliver den mere varieret og dermed også nemmere at forstå.

 

Jeg føler mig alene

Et spædbarn har behov for kontakt og kærtegn ligeså meget, som det har behov for søvn og mad. Nogle børn har et større behov end andre. Når dette behov dækkes, føler barnet sig tryg i verden. Det kan være meget krævende, hvis barnet har et stort kontaktbehov, så tøv ikke med at få hjælp fra familien og venner.

Jeg er sulten

Gråden når barnet er sulten, kan gå hen og blive helt hysterisk. Barnet kan blive så hidsig, at han/hun ikke kan finde ud af at sutte, når brystet bliver tilbudt. Det hjælper derfor at være lidt på forkant og lægge barnet til brystet inden panikken breder sig.

Malk eventuelt lidt ud inden, så brystet er blødt og nemt at få fat i.

Luft i maven

En bøvs, der ikke er kommet op efter maden, kan give barnet ondt i maven og derfor være årsagen til gråden. Virker det ikke at ligge barnet over skulderen, kan man prøve at give barnet mavemassage. Man masserer blødt med flad hånd rundt om navlen i urets retning, dog ikke lige efter et stort måltid.

Jeg trænger til en tør ble

Urin og afføring i bleen, er ofte meget ubehageligt at ligge med. Barnets hud er meget følsom og en våd ble, kan give en rød numse. Tjek bleen når barnet græder, dette kan være årsagen til skrige koncerten.

Læs her: Når dit barn græder

Jeg er overtræt

Et overtræt barn, kan være en stor prøvelse. Barnet græder meget og har svært ved at falde til ro. Barnet har brug for hjælp til at falde i søvn, vug barnet, tal eller syng beroligende og svøb eventuelt barnet ind i en dyne. Ligger barnet i sengen, så bare det at ligge en hånd ind på barnet, kan virke beroligende.

Jeg fryser/har det for varmt

Spædbarnets temperaturregulator er ikke veludviklet, så derfor kommer det nemt til at fryse og svede. For at barnet ikke kommer til at fryse er det en god ide, hvis han/hun får uldundertøj og sokker på. Mærk eventuelt barnet i nakken for at vurdere om han/hun har det for varmt eller koldt og klæd ham/hende på derefter.

Jeg ligger dårligt

Har barnet fået mad, tør ble og er veludhvilet samt varm, så kan gråden betyde at barnet bare ligger dårligt.