Close
Log Ind Opret Bruger
Apgar Score – vurdering af barnets tilstand
facebook pinterest twitter

Apgar Score – vurdering af barnets tilstand

Redaktionen
1 januar 2014, 09:40 Redaktionen

Apgar Score

 

Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og er en skala jordemødrene bruger til at vurdere hvordan barnet har det, lige når det er blevet født. De bliver vurderet efter først 1 minut og derefter 5 minutter efter fødslen.

Dette gøres for at vurdere, om barnet har brug for hjælp umiddelbart efter fødslen.

 

Apgar score

Man undersøger fem ting som hver kan tælle mellem 0 og 2 point, hvor 2 er bedst. Det jordemødrene undersøger er følgende:

#1 Puls 

Ser på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om hjertet slår regelmæssigt.

 

#2 Vejrtrækningens styrke  

Ser på hvordan barnet trækker vejret og om vejrtrækningen er regelmæssig, som den skal være.

 

#3 Muskelaktivitet

Ser på barnets muskeltonus, om musklerne er spændstige eller om barnet ligger slapt og apatisk.

 

#4 Reflekser

Reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet og søger barnet.

 

#5 Hudfarve lyserød eller blålig

Har barnet fin hudkulør eller er barnet f.eks. er blåligt, som tegn på at barnet ikke har det så god.

 

Efter 1 minut får de fleste baby’er mellem 7 og 10 point og de fleste får 10 point efter 5 minutter.

 

Apgar Score for lav

Hvis Apgar Scoren er for lav, kan det være et tegn på at barnet er påvirket af fødslen og der bliver straks tilkaldt en læge.

Dette er dog forholdsvis sjældent, i følge Sundhedsstyrelsen fik 99% af alle børn i 2011 en Apgar Score på 8 eller derover. Men mange børn har en Apgar Score, der er mindre end 10, og udvikler sig fint alligevel.

Læs også: 5 ulækre ting, du kan opleve ved fødslen