Sen spontan abort – Født alt alt for tidligt
En sen spontan abort, er en spontan udstødelse af et dødt foster fra slutningen af 1. trimester (ca. fra uge 13.) og indtil 22. uge. (efter 23. uge bliver det betragtet som en fødsel, uanset om barnet er levende eller dødt)
I modsætning til en tidlig abort, hvor årsagen de fleste gange findes hos fosteret, kan abort i 2. trimester som regel spores tilbage til særlige forhold hos moderen eller til moderkagen.
Mange af de mulige årsager til sene aborter kan dog påvises ved de forebyggende undersøgelser, så man kan gribe ind i tide, og muligvis forhindre at aborten sker.
Der kan være mange årsager til at fødslen går spontant i gang, og nedenunder i den blå firkant kan du se nogle grunde til at en gravid har en sen spontan abort.
Moderkagen som kan løsne sig for tidligt fra livmodervæggen (abruptio placentae)
Moderkagen som har en unaturlig placering
Moderkagen som er ude af stand til at producere tilstrækkelige mængder hormoner til at opretholde graviditeten
- Hvis moderen har indtaget visse rusmidler eller visse former for medicin.
- Hvis moderen lider under en alvorlig infektion
- Hvis moderen har en ubehandlet kronisk sygdom
- Hvis moderen er alvorligt fejlernæret
- Hvis moderen har myomer (godartede svulster) i livmoderen
- Hvis moderen har en misdannet livmoder
- Hvis livmodermunden åbner sig for tidligt (cervix insufficiens)
Mulige tegn på sen spontan abort
Lyserødt udflåd fra skeden i flere dage eller et tilbagevendende brunligt udflåd i flere uger, kan være et tegn på en mulig truende abort.
Får du denne form for udflåd er der dog ingen grund til panik – det behøver ikke være noget alvorligt. Ring alligevel for en sikkerheds skyld til din læge eller jordemoder, når du bemærker det første gang, så du kan blive undersøgt.
Får du kraftige blødninger med eller uden smerter, må du omgående søge lægehjælp. Kraftigere blødninger med kramper er formentlig et tegn på, at en abort er uundgåelig.
Behandling af sen spontan abort
Hvis du får konstateret en truende abort, vil behandlingen som regel være, at du skal være sengeliggende så du får masser af ro og hvile.
Holder blødningen op, vil man tage det som et tegn på at blødningen ikke havde noget med abort at gøre og du vil få tilladelse til at genoptage din dagligdag, men du skal være opmærksom på om du begynder at bløde på et senere tidspunkt.
Hvis din livmoderhals er begyndt at åbne sig, kan du måske få stillet diagnosen “påvirkede bløddele” eller “cervix insufficiens”, og så kan en sammensnøring af livmoderhalsen (cerclage) måske forhindre at graviditeten ender med en abort.
Hvis du har kraftigere blødninger og smerter, kan det være begyndelsen til en abort, og behandlingen vil hovedsagligt rette sig mod moderens helbred. Du kan blive indlagt for at forhindre et for stort blodtab.
Fortsætter du med at bløde eller have smerter efter du har aborteret, kan det blive nødvendig med en udskrabning for at fjerne eventuelle rester af graviditeten. I Danmark får næsten alle kvinder som har haft en sen abort en udskrabning foretaget, for at forhindre eventuelle problemer senere hen.
Forebyggelse af fremtidige sene aborter
Hvis man finder årsagen til, at kvinden har aborteret kan man nogle gange forebygge en gentagelse i en ny graviditet.
Hvis aborten skyldtes en hidtil uerkendt svaghed i livmoderhalsen, kan fremtidige aborter muligvis undgås ved at lægge en cerclage (sammensnøring af livmoderhalsen) tidligt i graviditeten, inden at livmoderhalsen bliver afkortet og udvider sig.
Hvis forklaringen til aborten var hormonmangel, kan en hormonbehandling måske sikre, at graviditeten fortætter indtil terminen.
Hvis kvinden havde en kronisk lidelse som f.eks sukkersyge eller for højt blodtryk, kan man prøve at gøre en større indsats for at regulere sygdommen bedre.
Hvis kvinden havde en akut infektion eller var fejlernæret, kan dette forebygges og behandles.
Og hvis aborten skyldtes større eller mindre misdannelser, myomer (godartede svulster) eller andre godartede “gevækster” kan en operation i nogle tilfælde løse problemet.
